Der er forestillingen – om de der morgener, hvor man står op, fem minutter før vækkeuret ringer, blender en greenie og løber solen op rundt om søerne, før man tjekker ind til crosstrainer, bænkpres og håndvægte i fitnesscentret. Men så er der også den forbandede virkelighed, hvor kroppen ikke altid har helt samme livsambitioner.
Og er der noget, the ‘rona virkelig har sat på prøve det seneste halve år, ja, så er det selvdisciplinen. For selv om der i sommer igen blev åbnet op for adgangen til fitnesscentre, sportshaller, yoga- og pilatesstudier, så er det måske ikke alle, der har lyst til at rende rundt blandt andre svedende og spritte kvadratmeter for at kunne få lov til at gaine.
Men hvad gør man så? Man får styr på sit hjemmegym. Og spørger man tv-tilrettelægger Sofie Lange, som i 2017 tegnede et portræt af Gina Jacqueline i DR3-dokumentaren ‘En sugardaters fortælling’, så har hun ét overordnet råd: Find nogen at stå til ansvar overfor.
»Jeg ville da ønske, at jeg var hende, der helt af sig selv tog turen rundt om søerne tre gange om ugen. Sådan er det bare ikke. Og der har jeg bare fundet ud af, at jeg bedst kommer afsted, hvis jeg har en aftale, jeg skal overholde«.
I øjeblikket har Sofie Lange sin daglige gang på DR Ung, hvor hun udvikler og pitcher nye programforslag til DR3 og DR2+. Men faktisk har hun en fornem fortid som fitnessinstruktør.
Her fortæller hun om sine erfaringer med selvdisciplinen og de ting, der har hjulpet hende til den bedste træning uden for centrene.
Nogen at måle sig med
Træning har altid været noget, Sofie Lange har prioriteret. Det er nemlig langt federe at rende rundt med et kamera på skulderen, hvis kroppen samarbejder. Men den seneste tid har det ikke kun været corona, der har udfordret selvdisciplinen. Hun er nemlig gravid.
»Jeg havde egentlig set mig selv som én, der bare løb rundt med den perfekt trænede krop og en lille strutmave. Men altså … hvidt brød er også godt«.
Det er med andre ord ikke blevet meget nemmere at få klaret træningen derhjemme. Og der har det været ekstra vigtigt for hende med lidt hjælp udefra, fortæller hun.
»Jeg er nok mere konkurrencedrevet, end jeg helt vil indrømme. Ikke fordi jeg har et vanvittigt vindergen. Men jeg har brug for nogen at måle mig med og se op til. Derfor har jeg altid elsket at træne med andre«, siger hun og fortsætter:
»Det gør mig enormt glad, når det lykkes med nogle gode træningsvaner. Jeg filmer jo selv, når jeg ikke render rundt med den her mave. Og det er hårdt arbejde. Så hvis jeg ikke skal gå fra en arbejdsdag med ondt i ryggen, bliver jeg nødt til at opbygge en nogenlunde styrke i mine arme, ryg og skuldre«, siger hun.
Og så er hun ikke bleg for at indrømme, at det også handler om forfængelighed.
»Jeg ser simpelthen mildere på mig selv i spejlet, når jeg får trænet. Andre vil måske ikke kunne se en forskel, og måske er den ganske lille. Men det er en følelse af at være stærk, i kontrol og kunne spise lige, hvad jeg vil … hvilket jeg har ret meget brug for i øjeblikket«, siger hun.
En særlig træningsgadget
Indtil for nyligt var en yogamåtte den eneste fitness-agtige gadget, Sofie Lange havde derhjemme. Men det har ændret sig under corona. Og særligt én af hendes nyerhvervede sager, vil hun anbefale andre ligesindede.
»Efter jeg blev gravid, har jeg anskaffet alt mulig gøgl for at kunne træne derhjemme. En træningsbold, en foam roller, som gør mega ondt at bruge med den her mave. Og en helt fantastisk elastik«.
»Jeg har gået ved en fysioterapeut, da jeg har haft sindssygt ondt mellem mine skulderblade. Og hun anbefalede mig at købe sådan en FlexaBand-elastik. Det er ikke en af de der ringe, men ét langt stykke elastik, som findes i forskellige styrker. Man hænger det bare på et dørhåndtag, og så kan man ellers stå og hive i det«.
»Det ser helt åndssvagt ud. Men det har virkelig hjulpet mig til at træne partiet mellem skuldrene, som mange, der dagligt sidder foran computeren, måske har problemer med. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke havde en rygskade, men nogle muskler, der trængte til lidt kærlighed. Tænkt, at så simpelt et remedie kan hjælpe så meget«.
Karantæne-yoga
»Hvad end der har fået dig ind på kanalen – en Google- eller en sjælesøgning, en ven eller kollegas anbefaling – så er det en ære og et privilegie at kunne byde dig velkommen med åbne arme – you belong here«.
Sådan lyder det saligt fra yoga-fænomenet Adriene i én af hendes mange videoer på YouTube. Og da corona-pandemien i foråret indlogerede os alle hjemme i barakkerne, var det lyden, Sofie Lange stod op til.
»Helt i starten af corona, da det hele var sådan: Uh, jeg tør næsten ikke bevæge mig ud, lavede jeg yoga med min veninde over Facetime. Hver morgen kl. 8 ringede vi hinanden op, og så fandt vi én af de der yogavideoer på YouTube. På telefonen havde vi hinanden. På computeren Adriene«.
»Hendes stemme er sgu lidt irriterende. Sådan virkelig american. Men det er rimelig nemt at gå til. Der er mange forskellige videoer. Og så er det gratis«, siger hun.
Var det ikke for hendes veninde, havde Sofie Lange næppe haft et morgenmøde med Adriene, fortæller hun. Der sker nemlig et eller andet, når der rent faktisk er nogen, der forventer, at man tropper op. Og så er det en »virkelig hyggelig måde at hænge ud på«, siger hun.
Fællestræning i Kongens Have
Egentligt ville Sofie Lange gerne være »en rigtig yogapige«. Men det er ikke altid tålmodigheden er til det. Og de seneste år er hun derfor primært gået efter noget, der er hurtigt og effektivt.
»Det jeg primært har brugt tid på, når jeg skal træne, er styrketræning. Og de seneste par år har jeg været vild med at tage timer hos to af mine venner, der er personlige trænere – Emme og Kalle – der er mega dygtige … og hårde«.
Under karantænen var de eksempelvis en gruppe piger, der sammen trænede med Kalle i Kongens Have, hvor de kunne svede på afstand og i frisk luft. Og det er en klar anbefaling, siger Sofie Lange. Både fordi det er sjovere, og fordi det er langt nemmere at komme ud af døren, når nogen venter på en.
Det var lidt det samme, da hun for nogle år siden underviste i at sjippe i FitnessWorld, hvilket er en træningsform, hun klart kan anbefale hjemmetræningsfolket.
»Jeg elsker at sjippe. Det er sjovt, mega hårdt og så kan det være hurtigt overstået. For cirka seks år siden havde jeg også et sjippehold i DR Idræt (hvor DR’s medarbejdere frivilligt kan få pulsen op, red) med tre-fire stykker, der to gange om ugen kom og sjippede en halv time til dårlig popmusik«.
»Længere behøver det ikke at tage. Og så kan man lave nogle små minitricks, der gør, at man glemmer, hvor hårdt det er, fordi man pludselig skal koncentrere sig om at krydse benene eller lave cancan«, siger hun.
Sofie Langes erfaring er, at et sjippetov slet ikke behøver være så dyrt. Vigtigst er det imidlertid, at det hverken »er sådan et i stof med træhank«, der ikke har en ordentlig tyngde, eller et med jernwire. For hvis du vil distrahere den hårde træning med simple tricks, »så er det ret fedt, at tovet ikke fungerer som en jernpisk, hvis du kløjs det mindste i det«.
Hun anbefaler derfor, at man anskaffer sig et »solidt plastiktov, gerne lidt småtungt og med god svingefunktion. Så kører det«.