Fire Youtube-kanaler der kan gøre dig til en bedre hjemmebarista

Internettet er fyldt med viden – når du ved, hvor du skal kigge. Hvis du gerne vil fintune dine kaffe-skills, så kig med her.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

James Hoffmann

Det perfekte sted at starte – og måske slutte. Den engelske barista er tidligere WBC-verdensmester (i 2007), medejer af kafferisteriet Square Mile Coffee Roasters og altså generel kaffeguru på Youtube, hvor 781.000 abonnenter følger trofast med.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han publicerer en-to videoer om ugen, der bevæger sig fra generel vidensdeling, tests og anmeldelser til skævere indslag som hans gennemgang og afprøvning af Martha Stewarts scrambled eggs lavet med en espressomaskinens steam-arm.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Udover hans fjollede hårbesættelse så er James Hoffmann fuld af viden og deler ud af den på en straight facon. Han sidder ofte blot i sit studie, hvor han er god til at blande ren viden med hands-on forsøg og holder ofte sine videoer omkring ti minutter i længde.

Hvis du har kastet dig ud i at lave espresso derhjemme, så er hans fireafsnitsserie ‘Understanding Espresso’ nærmest obligatorisk. Her fortæller han klogt om, hvordan forskellige parametre i brygningen påvirker smagen af den færdige espresso – og altså hvordan du finjusterer derhjemme.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis du er blevet superfan af James Hoffmann og slet ikke kan få nok, så har han selvfølgelig også en Patreon-kanal.

Følg på Youtube.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Real Sprometheus

Han er på mange måder lidt James Hoffmann-light – eller i hvert fald på den måde, at han ikke har helt samme følgerskare og måske heller ikke helt samme cv. Sprometheus, eller Asa som han vist hedder, er også kafferister og har sit eget firma, Little Giant Coffee og hele hans kanal og setup minder også meget om Hoffmanns.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han fokuserer på espresso, men guider også til bryggemetoder til pour over og AeroPress, ligesom han også er god til at gribe ting i tiden, som kaffenørder snakker om – for eksempel Dalgona-kaffe, OCD-redskaber og den seneste hypede kaffekværn Niche Zero.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så hvis du heller vil have en amerikansk accent, er Sprometheus måske din ven. Hans voice over-stil og tighte ansigtskrop irriterer dog mig en anelse, men ja, det er småting. Der er i hvert fald masser af viden at komme efter. Og også en Patreon-kanal, hvis du er til den slags.

Følg på Youtube.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Whole Latta Love

I USA lader der til at være en tendens med, at enhver kaffebutik med respekt for sig selv har sin egen Youtube-kanal – og en af de førende er altså Whole Latte Love.

Selvom du ikke får det samme personlige præg, som er med til at gøre James Hoffmann, Sprometheus og andre både underholdende og troværdige, så har kaffebutikkens værter masser af viden at dele ud af.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En af værterne, Mark, har efterhånden været foran kameraet i så mange år, at hans varme, rullende amerikanske accent føles lidt som en (bedre)vidende far for enhver kaffenørd.

Da de forhandler maskiner er deres anmeldelser af alverdens udstyr mere gennemgange end reelle bedømmelser, men det kan absolut også være brugbart, hvis man overveje at investere i en ny maskine.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og hvis du hopper over de vildeste promo-agtige videoer, så er deres how-to-videoer guld værd, selvom de primært fokusere på espressoens enorme univers. Du kan også finde hjælp til vedligeholdelsen af dit dyrtkøbte espressoudstyr, hvilket man jo ikke skal kimse ad.

Følg på Youtube.

(Clive Coffee er et andet godt eksempel på en amerikansk forhandlers Youtube-kanal.)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

European Coffee Trip

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har brugt denne kanal specielt meget, men deres forskellige videoer dukker ofte op i diverse søgninger, og hvis du er ude efter brygguides og tests af de seneste udstyr, så er denne tjekkiske kanal god at have som en del af dit Youtube-arsenal.

Skaberne Aleš og Radek går nysgerrigt til opgaven, men virker ofte mere som journalister end alvidende kaffenørder. Det behøver dog ikke være dårligt, da de ofte allierede sig med baristaer og andre eksperter. De tester dog selv forskellige maskiner og brygmetoder, ligesom de har lavet videoer med deres bud på de bedste kaffebarer i nogle europæiske storbyer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og så har de to bagmænd faktisk også lavet en 45-minutters dokumentar om AeroPress-bryggeren og dens skaber Alan Adler.

Følg på Youtube.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ekstra: Den bedste danske – April Coffee

Patrik Rolf og hans kolleger er ikke blot et af landets bedste risterier, de er også et moderne bud på alt inden for kaffe – både når det kommer til smag, udstyr og tilgang. Og selvfølgelig har de også en Youtube-kanal.

Der er de forventede brygguides – som er meget no bullshit-agtige, hvilket kan være befriende – men der bliver også skruet op for nørderiet, når Patrik Rolf snakker kaffe med internationale kolleger.

Du kan også gå tilbage og se nogle af deres første videoer, hvis du vil nørde igennem på nogle af de kaffetyper, som April bruger.

Følg på Youtube.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ekstra: The new kid – Lance Hedrick

Han har i skrivende stund kun lavet tre videoer, så det er selvfølgelig lidt tidligt at sige noget om, hvad Lance Hedrick og hans kanal kan. Men altså, når man starter med at lave en video, hvor man brygger en pour over, mens man beatboxer, så er der håb.

Hedrick er tidligere verdensmester i latte art, og hans to andre videoer har da også fokuseret på at steame mælk. Altså hvordan får du den der bløde malings-agtige mælketekstur, du så gerne vil.

Hans stil er meget hands on, og han er ikke blev for at gentage og virkelig vise, hvordan han gør, hvilket faktisk er ret rart, da mange andre suser lidt igennem det hele for ikke at lave for lange videoer.

Det bliver spændende at følge hans udvikling.

Følg på Youtube.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af