Ny, urovækkende trailer til ‘Echo’ – Nytænkende dansk spil fra ‘Hitman’-kræfter

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Danske third person-actionspil hører til sjældenhederne, så nye titler får en stor portion opmærksomhed. Når det oven i købet er under udvikling af Ultra Ultra, der består af folk fra det ‘Hitman’-ansvarlige studie Io Interactive, så spidser vi for alvor ører.

‘Echo’ er første skud i bøssen fra Ultra Ultra og selvom en udgivelse stadig er langt væk, så er det svært ikke at blive begejstret. Under weekendens spilmesse PAX West i Canada løftede Ultra Ultra sløret for en gameplay-trailer, der giver et lidt bedre indblik i, hvad vi har i vente.

Der er tilsyneladende tale om en nytænkende størrelse, der inkorporerer en ny form for kunstig intelligens i sine ikke-spilbare karakterer, så de kan kopiere de moves, din karakter foretager sig.

‘Echo’ blev på kort tid greenlit på Steam, hvilket betyder, at nok brugere har vist interesse for det, så Steam bakker udgivelsen op på forskellig vis. Det er efter planen på gaden i foråret 2017.

Læs også: Lindsay Lohans sag mod ‘GTA V’-studie afvist: »Det er satire«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af