Nye detaljer om ‘Stranger Things’ sæson 2 afsløret – kærester, kæledyr og skurke

Nye detaljer om ‘Stranger Things’ sæson 2 afsløret – kærester, kæledyr og skurke

Det er tidligt, at Netflix er begyndt at tease anden sæson af mystery-succesen ‘Stranger Things’, hvis afsnit først lander på streamingtjenesten til efteråret. De fleste har sikkert allerede jublet over mandagens Super Bowl-teaser, men nu her fire dage senere er der allerede nye godter fra serieskaberne Matt og Ross Duffer.

I et interview med Entertainment Weekly afslører de to brødre nemlig betragtelige informationer om hvem, hvad og hvornår i plottet for den kommende sæson. Så hvis man intet ønsker afsløret om de kommende afsnit, bør man naturligvis ikke læse videre.

Serien vender tilbage i 1984, et år efter Wills (Noah Schnapp) forsvinden og tilbagevenden fra The Upside Down. Efter den glædelige genforening med venner og familie er det dog ikke sådan lige at glemme rædslerne fra den parallelle verden – en form for posttraumatisk stress opstår, ifølge Matt Duffer. Samtidig begynder Wills mor (Winona Ryder) at date sin gamle high school-kammerat Bob (Sean Astin aka. Sam fra ‘Ringenes Herre’) for at bringe lidt ro ind i familien med en stærk faderfigur for sine to sønner.

Imens håndterer søskendeparret Mike (Finn Wolfhard) og Nancy (Natalier Dyer) hver især deres tab – Elevens død tog hårdt på hendes største støtte Mike, og så er der justice for Barb, da Nancy anerkender (!) tabet af sin bedste veninde og den sorg, der følger med.

Der kommer selvfølgelig også nye ansigter på scenen i anden sæson. Udover at Dustin får et haletudse-lignende kæledyr, der meget vel kunne være ekstraterrestrielt, kommer et nyt søskendepar til at fylde i anden sæson. Den ene søskende, Max (Sadie Sink), bliver hurtigt en del af drengegruppen (og mulig love interest), mens hendes bror Billy (Dacre Montgomery) bliver holdt ude – og muligvis udvikler nogle skurkagtige træk.

Karakteren Roman, der skal spilles af danske Linnea Berthelsen, giver interviewet desværre ikke noget nyt om, men Duffer-brødrene har været ellers været gavmilde i interwievet med EW, som du kan læse i sin helhed her.

Læs mere: Fanteori spekulerer interessant i det nye ‘Stranger Things’-monsters forhold til Will

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af