’Ternet Ninja’: Anders Matthesens nye film er fuld af WTF-øjeblikke

Der ryger et par børn i svinget. Til gengæld er det sjovt.

Anders Matthesens nye animationsfilm åbner med en scene i en snusket thailandsk fabrik, hvor en børnearbejder bliver tævet ihjel. Min niårige biomakker kiggede på mig med et blik, der sagde: »Døde den lille dreng lige?«

Ja, det gjorde han. Og derefter følger en god times næsten konstant fnisen og en stribe WTF-øjeblikke, hvor Anden skubber grænserne for, hvor grove og sjove jokes man kan slippe afsted med.

Mange jokes er under bæltestedet, og der bliver brugt sprog, som de fleste forældre vil løfte et øjenbryn over, hvis ikke helt forbyde. »Av for satan i nonnefissen«, siger Stewart Stardust. Det hele kunne måske afskrives som plat leflen for et ungt publikum, der kan lide provokationer, hvis ikke det var fordi, at ’Ternet Ninja’ faktisk leverer en meningsfuld, velfortalt historie om retfærdighed.

Aske går fra barn til (meget ung) voksen med hjælp fra et tøjdyr. Tøjdyret er på magisk vis levende, besjælet med en gammel ninjas ånd. Den ternede ninja er lille og syet af et fimset cashmere-halstørklæde. Men tag ikke fejl, den er dødsens farlig. Den spagfærdige Aske lokkes til at hjælpe ninjaen, uden at Aske helt fatter, hvad han er gået med til. Ninjaen søger i virkeligheden blodhævn over en skruppelløs legetøjsfabrikant og barnemorder.

Den ternede ninja lærer Aske nogle brugbare håndkantslag og indgyder selvtillid i ham. Aske bliver i stand til at kæmpe for det, han tror på. Det viser sig imidlertid også, at Aske kan lære ninjaen noget.

Anders Matthesen virker som en person, der sætter sig for at skrive et filmmanuskript og derfor lige pløjer alle eksisterende manuskriptbøger igennem først. Historien om Aske og den ternede ninja er nemlig lige efter bogen. Han har selv skrevet manuskriptet, og det rammer alle storybeats med en trommemaskines nøjagtighed. Rundt om det solide, om end lidt mekaniske skelet, har han bygget en dejlig vanvittig filmfortælling baseret på sin egen populære børnebog.

Det er imponerende, at Anders Matthesen formår at tale direkte ind i børnenes hverdag i skolegården i et sprog, der ikke kan anklages for at være ’ung med de unge’. Det er der ikke mange, der formår, når først man er blevet mere end et par og tyve år gammel.

De fleste (virkelig sjove) replikker leveres af Anden selv, fordelt på de mange sidekarakterer samt den ternede ninja himself. Det velkendte univers vil få fans af ’Terkel i knibe’ til at knibe en tåre. Selve animationen har fået et betragteligt ansigtsløft fra Terkels grove 3D-skitser, men stilen er genkendelig – og Terkel har en kort cameo.

Da filmen sluttede, var dommen fra den niårige klar: »Det var en vildt god film. Man lærte ret meget, og så var den også en lille smule sørgelig. Men mest bare så sjov«.

---

Kort sagt:
Anders Matthesen gør ikke noget halvt, og med ’Ternet Ninja’ leverer han hele pakken: En rørende historie med masser af grin til store og små.

Se listen: Årets fem bedste danske film – rangeret