De bedste sneakers på udsalg lige nu

Januarudsalgene kører på fuldt tryk. Vi har fundet 12 scoops fra de danske webshops til dig, der mangler et par sneakers.
nike_woven

Nike Air Max 90 Woven

Flettede sneakers havde et godt år sidste år og giver et eksklusivt twist til dine sko. Denne version fra Nike er oven i købet lidt mere neutral, hvor flettet holdes til siden og i det monokrome look.
1.025 kr. hos Støy (før 2.050 kr.)


Adidas-GAZELLE

Adidas Gazelle

Sidste år var det en af de modeller, som Adidas tændte om under igen rent marketingmæssigt, hvor de blandt andet havde Kate Moss, som kampagnemodel for et relaunch. Og den flade sportsko kommer uden tvivl til at fylde meget i år, så dette er et godt scoop. Den dybe røde farve har endda haft et stærkt efterår/vinter. Rezet har dog flere colorways på tilbud.
450 kr. hos Rezet Store (før 900 kr.)


Adidas-COURTVANTAGE

Adidas Courtvantage Adicolor

En ultra klassisk model, som måske længe har stået lidt I skyggen af Stan Smith-modellen, men som I denne trippelhvide colorway kan meget af det sammen og måske endda er endnu mere dresssko-agtig med de hårdere linjer. Og så er det en billig sko.
325 kr. hos Rezet Store (før 650 kr.)


adidas_eqt

Adidas EQT Support

Mens det især har været sokversionen, ADV, der har fyldt mest på det seneste, så er denne mere klassiske løbeskosilhuet også flot – og strop-striberne er stadig markante. Storm har også en trippelhvid colorway på udsalg.
659 kr. hos Storm (før 1.099 kr.)


Nike-FREE_INNEVA

Nike Free Inneva Woven

Endnu en flettet sko fra Nike, men her er det et mere markant look, men stadig flot med de grå nuance, som krydser ud og ind af hinanden.
840 kr. hos Rezet Store (før 1.400 kr.)


newbalance_530ar

New Balance 530AR

Siden Kanyes Air Yeezy har trippelrøde sneakers bare kunnet noget særligt – og det gælder absolut også denne, selv om silhuetten er en mere klassisk løbesko.
570 kr. hos Naked (før 950 kr.)


fillingpieces_lowapache

Filling Pieces Low Apache

Det hollandske brand var blandt vores favorit sneaker-brands sidste år, og denne model er vildt flot i mørkt ruskind og mokkasindesignet – og selvfølgelig Filling Pieces’ genkendelige afrundede pløs.
899 kr. hos Storm (før 1.499 kr.)


asics_gellytev

Asics GEL-Lyte V

Vi havde den blandt vores ti yndlingsmodeller fra sidste år, og i denne colorway fremstår den endnu mere udødelig med logostriberne i læder.
600 kr. hos Naked (før 1.000 kr.)


reebok_workoutplus

Reebok Workout Plus

Endnu en model, der var blandt vores favorit silhuetter sidste år, så selv om det ikke er med gummisålen, så er det en flot model med lidt 80’er-90’er sporty vibes. Og hvide sneakers ser i øvrigt ikke ud til at være klar på endnu en sæson.
450 kr. hos Naked (før 750 kr.)


adidas_nmd-xr1

Adidas NMD_XR1

NMD var sidste års ubestridt mest eftertragtede model, men det lykkedes alligevel Adidas at mætte markedet mod årets slutning, hvor denne var en del af en camouflage-pakke fra det tyske brand. Og selv om XR1 ikke er den bedste af NMD-modellerne, så er det stadig en flot sko – og med Boost-sålen, selvfølgelig.
899 kr. hos Storm (før 1.299 kr.)


onitsuka-tiger-gsm

Asics Onitsuka Tiger GSM

Og lad os da forsætte med endnu en af vores favoritmodeller fra sidste år. For den flade sko er flot i sit enkle design og her i den populære dybrøde colorway med ruskindsoverdel. Hooha har også den pæne hvide colorway i hvidt læder med detaljer i knækket hvidt ruskind.
525 kr. hos Hooha (før 750 kr.)


adidas_tubularstrap

Adidas Tubular Invader Strap

Og ja, denne model var også blandt vores favoritter sidste år. Den har stærke Yeezy Boost 750-vibes – og det er jo ikke noget minus. Den er dog mere stram i designet og flot med hælstroppen og den nubrede strop over forfoden.
699 kr. hos Adidas (før 999 kr.)

Læs også: 2016’s fem bedste sneaker-brands, der ikke er nogen af sportsmastodonterne

Sponsoreret indhold
Ugens fester