GQ er ikke vilde med Lukas Forchhammers stil – mildest talt

GQ er ikke vilde med Lukas Forchhammers stil – mildest talt
Lukas Graham da han optrådte ved Billboard Music Awards sidste år (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Okay, vi indrømmer, at vi ikke havde ham på vores liste over 2016’s bedst klædte danske musikere, men GQ tager den lige skridtet videre. For ifølge det engelske magasin har Lukas Graham-frontmanden så dårlig stil, at de har givet ham førstepladsen på deres liste over verdens værst klædte mænd.

»Frontmanden for det danske band Lukas Graham er vokset op i en hippieenklave, og det kan ses. Han er så dårligt klædt, at det næsten er forfriskende«, lyder den korte forklaring bag kåringen.

Lukas Forchhammer i en spillertrøje fra Christiania Sports Club sponsoreret af Alis med Conan O'Brien
Lukas Forchhammer i en spillertrøje fra Christiania Sports Club sponsoreret af Alis med Conan O’Brien

Det kan være, at danske Delux, Alis og Le Fix bliver kede af kåringen, for Forchhammer er blevet kendt for ofte at bære de danske mærker, når han spiller koncerter eller optræder i diverse amerikanske talkshows. Og selv om danskeren ikke ligner en, der bruger lang tid på at overveje sin påklædning, så er det svært at se, hvorfor hans basic streetwear-stil og hang til wife beaters skulle være så frastødende.

Bag Forchhammer på listen finder man blandt andre The 1975-forsangeren Matt Healy, Mariah Careys ekskæreste Nick Cannon, rapperen Tyga og Adam Sandler.

Læs også: Vi kårer 2016’s bedst klædte danske musikere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af