Generationskamp i sneaker-verdenen? Vi tog pulsen på Sneaker Banquet

Generationskamp i sneaker-verdenen? Vi tog pulsen på Sneaker Banquet
Fra søndagens Sneaker Banquet i Langelinie Pavilionen.
Foto: Christabelle Beaudry Timmermann
Den halvårlige skomesse løb igen af stablen søndag, da hundredevis af unge og ældre sneaker-connoisseurs mødtes for at udstille og handle sjældne gummisko.

Langelinie og Den Lille Havfrue dannede igen kulisse for Sneaker Banquet, hvor særligt antallet af helt unge drenge, der køber, sælger og bytter sko for mange tusinder kroner, hurtigt blev et samtaleemne. For er det en velsignelse eller forbandelse, når en subkultur, som sneaker-kulturen engang var det, pludselig er blevet mainstream?

Vi tog en snak med tre standholdere for at få et øjebliksbillede af, hvad der er så særligt ved Sneaker Banquet, hvordan skomarkedet har udviklet sig de seneste år, og hvor udviklingen er på vej hen.

For sneaker-entusiasten Pelle Klysner, der er en af mændene bag Sneaker Banquet, var det tilfældigt, at han overhovedet kom ind i branchen.

»Der var ingen, der gik i løbesko, da vi begyndte. Sneaker-branchen var fuldstændig død herhjemme. Der var kun et par hundrede mennesker i Danmark, der gik op i det.  Vi startede Sneaker Banquet i ren og skær nørderi og lyst til at få andre folk til at forstå, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde«, forklarer han.

Hvor udspringer din interesse for sneakers fra?
»Jeg vidste ikke, jeg var vild med sko, før jeg pludselig stod foran en sneaker-væg i Schweiz. Jeg købte syv par. Jeg købte dem i læder, i ruskind, i den ene og den anden farve. Og så var jeg ellers i gang«.

Pelle Klyssner er en af folkene bag Sneaker Banquet. (Foto: Christabelle Beaudry Timmermann)

Selv har Pelle en teenage-pode, der render rundt med et par venner og kigger betaget på de mange eksklusive herligheder, og det er ingen hemmelighed, at gennemsnitsalderen er blevet markant yngre herude de seneste år.

Man fornemmer, at den garvede garde har svært ved, at det, der engang var en undergrundskultur, nu er allemandseje, men adspurgt, om han frygter, at sneaker-kulturen mister den autenticitet, den havde, før det blev så kommerciel, ryster Pelle opgivende på hovedet.

»Nej, det løb er kørt for længst. I stedet synes jeg, det er min opgave at lære de unge at tage nogen sko, som de kan lide, som passer til deres tøjvalg, deres behov og måde at fremstå på«, siger han.

»Det er en skandale, at de sociale medier skal diktere, hvad der skal være fedt i morgen. Jeg vil bruge al min fucking energi på at lære dem, at de ikke skal købe den sko, de får fortalt, de skal købe«.

Sælger sko i stedet for at gå med aviser

En anden, der har været med til at udbrede kendskabet til sneaker-verdenen, er Anders Schans, tidligere stifter af resell-butikken Hypetrade og projektleder hos Highsnobiety. Også han har en stand herude, hvor han sælger lidt ud af sin personlige samling.

Han kom selv ind i sneaker-verdenen i en ung alder, og han forstår godt, hvorfor gennemsnitsalderen er dalende.

»Det er attraktivt for folk at komme ind på sneaker-markedet. Det er et let tilgængeligt mode-piece. Det er let at strikke et outfit sammen ud fra et par sko«.

Anders Schans. (Foto: Christabelle Beaudry Timmermann)

Hvorfor tror du, at folk bliver draget mod skoene fra så ung en alder nu til dags?
»Det handler nok om, at der er en profit at tjene. I stedet for at have en avisrute, står de unge i dag foran Wood Wood med drengene for at få fat på et par eksklusive sko, de kan tjene en skilling på«.

Kan du omfavne den her ungdomsinvasion, eller ser du det som et problem?
»Det er lidt, som når alle begynder at kunne lide ens yndlingsband. Det er surt-sødt. Det er svært at hade på, især fordi vi med Hypetrade selv har været med til at vække folks interesse for sko«.

Anders kigger smilende, da endnu en knægt med en Supreme-pose går forbi i et par hammerdyre sko. For ham er der ingen generationskamp.

»Folk digger det og kan relatere til det, og det vidner om, at det har en appel til folk. Det er kun godt, der kommer en ny bølge af folk, der sælger sko. Det tvinger en til at udfordre sig selv for at være med i det, og det, tror jeg, er sundt for alle generationer.

Du har selv levet af at videresælge sko. Har du nogen gode råd, hvis man gerne vil tjene en skilling på det?
»Resell-markedet har ændret sig. Der er ikke lige så mange par, der har nogen særlig videresalgsværdi, men der er så de her enkelte, der ender med at koste 10-20.000 kroner. På den måde kan man ikke længere købe og videresælge en masse til mindre fortjenester, men må i stedet satse på det rigtige og gå efter den store profit«.

Hvad oplever du af tendenser i tiden?
»Folks fuldstændige vanvittige kærlighed til farven volt. Det er helt sindssygt. Der skal bare volt på det hele. Volt og midt-00’er-løbesko«, siger Schans.

Et af de seneste eksempler på volt-hysteriet er denne M2K Tekno fra Nike.

»Nike fortsætter med at hive deres bagkatalog af 90’er-silhuetter frem. Nu ser vi så også, at de er begyndt at producere nye silhuetter, som klart er inspireret af de her midt-00’er functional runners. De har taget æstetikken fra de sko, vi så fra 15 år siden, og så laver de nye silhuetter på dem«.

Er det så også Nike, der sidder på sneaker-tronen?
»Ja, klart. Så snart der kommer et ryk fra en modstander, hiver de bare fat i nogle gamle arkiv-pieces igen og cementerer sig som nummer et. De holdt fast i Drake, som ellers var rygtet til Adidas, og Travis Scott-samarbejdet kunne godt begynde at ligne det gamle Nike-Yeezy i forhold til hypen og den eksponering, det får«.

Samarbejdet med særligt hiphopstjernerne er åbenlyst. Er det rapperne, der er tidens tastemakers?
»Før i tiden ville alle gerne være NBA-spillere, nu vil de gerne være rappere og creative directors som Travis Scott og Virgil Abloh«.

Karl Faurholt fra Karls Kicks. (Foto: Christabelle Beaudry Timmermann)

For få der egentlig går op i sko

Anders er ikke den eneste, der omfavner den nye generation af skoentusiaster. Også Karl Faurholt, der til daglig driver Karls Kicks, hvor han customizer og videresælger sko, har profiteret på invasionen af de købestærke unge.

Når han ikke står på Sneaker Banquet, arbejder han fra sin kælderbutik i Sankt Peders Stræde, hvor han sælger en masse af de mest hypede og eksotiske sko, du normalt ikke kan få fingre i herhjemme.

Alene mens vi snakker med ham, får han solgt flere par sko til yngre drenge, der kigger forbi, og det er tydeligt, at hans superhypede skosamling har en næsten magnetisk effekt på det yngre publikum.

Alligevel har han et ambivalent forhold til indtoget af de unge drenge.

»De unge mennesker kommer ind i gamet gennem Youtube og Instagram. De er meget hype-fikserede. Der er mange unge mennesker, der køber og går med sko, fordi alle andre gør det. Jeg synes ikke, udviklingen er specielt fed. Der er for mange, som går op i, hvad de udstråler, og for få, der faktisk går op i sko. Det er ærgerligt«.

Læs også: Sneakers til tusindvis af kroner: De fem dyreste modeller til Sneaker Banquet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold