H&M slipper Billie Eilish-merchandise – til salg i butikker og online nu

H&M slipper Billie Eilish-merchandise – til salg i butikker og online nu

Den svenske tøjgigant lægger hårdt fra land i 2020. Efter at have lukket 10’erne med et merch-samarbejde med Post Malone, fortsætter H&M nu i samme spor og har netop sat Billie Eilish-merchandise til salg i fysiske butikker og online.

Kollektionen inkluderer selvfølgelig primært oversize bomuldslooks fra sweatshirt og sweatpants til t-shirts, sokker og en bøllehat. Altsammen med Billie Eilish’ logoskrift eller hendes Blosh-logoperson.

Kollektionen inkorporerer selvfølgelig også den 18-årige popkomets hang til neongrøn på flere styles. Priserne ligger mellem 50 og 250 kroner.

Nogle styles er lavet i økologisk bomuld, mens nogle stadig er blandet med polyester. Så selvom Billie Eilish har proklameret, at hun vil lave mere klimavenlige turneer fremover, så kunne hun nok også godt gøre mere på merchandise-fronten.

Og hvis du missede det, så endte Billie Eilish altså på tredjepladsen på vores liste over 2019’s bedste album med ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold