Simian Mobile Disco

På deres femte album tager Simian Mobile Disco sig rigtig god tid til at komme frem til det, de egentlig vil. Hele to atmosfæriske ambient-introer skal vi igennem, før der endelig bliver sat lidt mere skub i tingene. Men måske der er en pointe at hente i det langsomme starttempo. For selv om resten af albummet i langt højere grad bringer genkendelige Simian-dyder på banen, må dette betegnes som d’herrer Ford og Shaws mest tilbagelænede album.

Briterne har siden 2007 bevist, at man sagtens kan lave albumværdig dansemusik i spændingsfeltet mellem house og techno, og ’Whorl’ indskriver sig fornemt i den række. Men hvad er det så, de vil med det her album? Jo, duoen vil tage deres dansende, festglade lyttere med på en rejse i deres indre univers. Og selv om indledningen kunne foranledige én til at tro, at man har en ørkenvandring af langstrakte og metallisk klingende brudflader i vente, så er resten af albummet heldigvis alt andet end det.

’Sun Dogs’ og ’Hypnick Jerk’ består egentlig af lignende elementer, men suppleret af langsomt pumpende house-beats, der sætter både hjerne og krop i saligt duvende svingninger, giver det hele pludselig meget mere mening.

’Dervish’ er en lille smule tættere på det sædvanlige bragende, skarpt optegnede Simian-terræn, ligesom ’Nazard’ tager duoens kendetegnende blippede glitches med ud i en mere transcenderende retning. Det er tydeligt, at Detroit-legender som Carl Craig og Jeff Mills har spillet en vis rolle i tilblivelsen af et album, der tager tid at komme ind på livet af, men som absolut er anstrengelserne værd.

Læs anmeldelse: Simian Mobile Disco ‘Unpatterns’