Simian Mobile Disco

Der er noget ironisk over, at Simian Mobile Disco har kaldt deres nyeste album ‘Unpatterns’, når man tænker på, hvor relativt tydeligt duoens strikkemønstre skinner igennem. De har flair for, hvad der er sjovt og sejrrigt på dansegulvet og strikker pæntsiddende beats på stribe, men kæmper lidt med, hvad der skal ske, når beatet først er etableret og i gang.

Numrene er her meget vertikalt bygget op, hvor det er lagene i beatet, frem for den lineære udvikling, der er interessant. På en spøjst modig facon ignoreres ofte muligheder for at drive spændingen til det ekstreme eller arbejde på et kosteligt klimaks. Her stoles der på, at beatets energi nok skal klare sig uden for meget hjælp udefra.

Læs anmeldelse: Simian Mobile Disco ‘Delicacies’

Desværre er det ikke hver gang, at energien faktisk kan det, da den rytmiske opfindsomhed mangler variation, og visse tracks ender derfor delvist uforløste i deres mønstre. Til gengæld er energiniveauet konstant højt, og der er ingen tvivl om, at dette album hører hjemme i koncertsammenhæng.

Håndværket er i top, men man får følelsen af, at duoen ikke har fingeren på pulsen længere. Stedvist optræder et par ideer inspireret af post-dubstep, som på nummeret ‘Interference’ –måske albummets bedste – hvor der leges med forskellig percussion. Men den spændstighed, som post-dubstep a la Blawan eller Pearson Sound har bragt ind i dansemusik er ikke at spotte. I stedet hører man lige ofte nok ideer, som godt kunne stamme tilbage fra dengang duoen udgav deres formidable remix af Björks ‘Innocence’. Det var tilbage i 2007.