Hooray for Earth
Hooray for Earth er et forholdsvis ubeskrevet blad her til lands, men bandet fra Boston og dets mastermind, sanger og multi-instrumentalist Noel Heroux, har små ti år på bagen, selv om dette blot er gruppens andet album.
Nu har Tambourhinoceros taget dem under de rød-hvide faner, og man forstår, hvorfor det kvalitetsbevidste label har haft lyst til at udgive musikken i Danmark.
Heroux arbejder associativt i opbygningen af stemninger, og der er tydeligvis lagt vægt på at designe en lyd på hver enkelt sangs præmisser. Således spænder albummet fra smadret lo-fi på den guitardrevne ‘Airs’ over Brooklyn’sk legesyge i ‘Keys’ til et mere eftertænksomt udtryk på både den klaverbårne ‘Last, First’ og titelnummeret, som også er albummets stærkeste melodier. Der navigeres i et krydsfelt af store armbevægelser og garageæstetik, som man oplevede hos åndsbeslægtede navne som The Depreciation Guilt og Bear In Heaven for fire-fem år siden.
De fine takter til trods kan albummet ikke helt se sig fri for et par omgange i repetitionscentrifugen. De afsluttende ‘Happening’ og ‘Pass’ fremstår kompositorisk ret anonyme, og selv om de egentlig blender fint ind i lydbilledet, er det svært at se deres eksistensberettigelse.
Fraregnet disse anmærkninger viser Noel Heroux sig som en ganske effen melodisnedker med fokus rettet på en klar rød tråd i lydbilledet. For fans af Brooklyns indiescene anno 2010 (i en opdateret og velfungerende variant) vil Hooray for Earth således være et glimrende bekendtskab og ‘Racy’ en kærkommen tilføjelse i pladesamlingen.
Læs anmeldelse: Hooray for Earth ‘True Loves’