1. Hovedrolle: Halle Berry, ’Monster’s Ball’, 2002
Kun en – ja, én! – afroamerikansk kvinde har vundet en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i prisuddelingens næsten 90-årige historie. Den hidtil enlige triumf kom – naturligvis, fristes man til at sige – i 2002, hvor Denzel Washington, Sidney Poitier og Halle Berry alle blev hyldet i et sandt guldår for sorte skuespillere.
Ironisk nok kan man sætte spørgsmålstegn ved, om Halle Berry overhovedet fortjente prisen – om hendes sejr ikke mest af alt var et resultat af en radikal modreaktion på årtiers diskrimination af sorte skuespillere. Ikke desto mindre er det svært ikke at unde Berry hæderen, da hun bryder ud i gråd på scenen i erkendelse af øjeblikkets historiske og kulturelle betydning. Hun tøver ikke med at dedikere statuetten til alle sorte kvinder i det amerikanske samfund:
»It’s for every nameless, faceless woman of color that now has a chance because this door tonight has been opened«.
Halle Berrys takketale udmærker sig primært ved sin følsomhed, men bag skuespillerindens tårer fornemmes en indestængt vrede over årtiers undertrykkelse. Hun sørger således for at gøre talen så lang som muligt med den bedst tænkelige begrundelse: »I gotta take this – 74 years here! Okay, I gotta take this time«.
74 år skulle der altså gå, før en sort skuespillerinde vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Siden er 13 år passeret, uden at det er sket igen.
2. Birolle: Hattie McDaniel, ‘Borte med blæsten’, 1940
Hattie McDaniel vandt som den første sorte skuespiller nogensinde en Oscar-statuette for sin præstation i monsterhittet ‘Borte med blæsten’. Nok var det et uvurderligt gennembrud for sorte skuespillere i Oscar-sammenhæng, men det ændrer ikke ved det faktum, at McDaniels rolle som tjenestekvinden Mammy i sig selv tenderer det racistiske. Hun er således ejet af den kvindelige hovedkarakter Scarlett O’Hara, mens filmskaberne ikke så meget som antyder, at hun har et liv uden for semi-slaveriet.
I det mindste kritiserede Sydens glødende racister ’Borte med blæsten’ for ikke at svine Mammy tilstrækkeligt til(!)
Skuespillerinden Fay Bainter præsenterer prisen, som var det en understregning af det amerikanske samfunds lovprisning af hårdtarbejdende individer uanset hudfarve. Det var vist – med en grov underdrivelse – at tage munden for fuld, da der skulle gå 24 år, inden den næste afroamerikaner hjemtog en Oscar-statuette. Her var det Sidney Poitier, der løb med æren.
McDaniels takketale er rørende, men tillige præget af en vis underdanighed, idet hun udtrykker ønsket om at være et godt eksempel for sin race.
3. Birolle: Whoopi Goldberg, ‘Ghost’, 1991
Ganske passende fik Goldberg overrakt sin Oscar for sin præstation i ’Ghost’ af Denzel Washington, der året forinden selv havde vundet en statuette. Med sin hæse røst beskriver Goldberg i takketalen, hvordan hun hele livet har drømt om netop dette øjeblik, men hun undlader at dykke ned i den tabubelagte raceproblematik.
Goldberg har dog været et vigtigt forbillede i sorte skuespilleres kamp for øgede muligheder i filmbranchen. Hun tjente således også en hovedrollenominering for Spielbergs – godt nok forfærdelige – ’Farven Lilla’.
4. Birolle: Jennifer Hudson, ‘Dreamgirls’, 2007
‘Dreamgirls’ er sandt for dyden ikke en vellykket filmen, men man kan mene, at filmen kickstartede den succes, som afroamerikanske kvinder siden har haft i birollekategorien. I sin takketale skitserer Hudson sin bedstemors urimelige udfordringer i dagligdagen som baggrunden for sin store bedrift og markerer dermed en markant forbedring i mulighederne for afroamerikanske kvinder – såvel i Oscar-sammenhæng som i det bredere samfundsliv.
Samme år vandt Forest Whitaker prisen som bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i ’The Last King of Scotland’.
5. Birolle: Mo’Nique, ‘Precious’, 2010
Heller ikke Lee Daniels’ ‘Precious’ var værd at skrive hjem om, men Mo’Nique er en urkraft i rollen som den hårdt prøvede Precious’ dominerende mor. Mo’Niques takketale er mindre følelsesladet end de fleste, idet hun går i kødet på diskriminationen i det amerikanske samfund. Den skarpe, selvsikre åbningsreplik slår tonen utvetydigt an: »I would like to thank the Academy for showing that it can be about the performance and not the politics«.
6. Birolle: Octavia Spencer, ‘The Help’, 2012
Kun to år efter Mo’Niques sejr gjorde Octavia Spencer hende kunsten efter, da hun hjemtog statuetten for sin birolle i ‘The Help’. At en sort kvinde vandt for sin præstation i ’The Help’, en film om racespændinger i 60’ernes amerikanske samfund, kan tolkes som et bevis på, at vi trods alt har bevæget os mod en øget grad af ligestilling over det seneste halve århundrede. Dette aspekt beskæftiger Octavia Spencer sig imidlertid ikke udtømmende med i sin takketale, da hun travlt med at holde tårerne tilbage – til gengæld har hun overskud til at demonstrere en vis humoristisk sans.
7. Birolle: Lupita Nyong’o, ’12 Years a Slave’, 2014
Vi skal blot tilbage til sidste år for at finde den seneste afroamerikanske Oscar-vinder på skuespilfronten. Lupita Nyong’o vandt for sin følelsesladede præstation i Steve McQueens ’12 Years a Slave’, der samtidig var den første film med en sort instruktør til at vinde hovedprisen bedste film (McQueen blev dog forbigået i instruktørkategorien),
I sin i det hele taget velartikulerede takketale understreger Nyong’o, at hendes nuværende lykke ikke må overskygge de plager, som karaktererne i ’12 Years a Slave’ udsættes for og supplerer: »No matter where you are from your dreams are valid.«
Læs også: Her er de sorte mandlige skuespillere, der har vundet en Oscar
Læs også: Hollywood-instruktører reagerer på ‘Selma’s Oscar-forbigåelser – »Fuck dem!«