Unknown Mortal Orchesta er en dybt elskværdig blanding af psychedelia, retro-soul og hiphop-trommer
Hvad der startede som et soloprojekt for Ruban Nielson er med tiden blevet en fuldgyldig trio, dog stadig med eksil-newzealænderen som kreativt mastermind og enevældig hersker.
Hvor han på de to foregående album drog på guitarbaserede, psykedeliske eventyr, er den instrumentbaserede vægt i denne ombæring lagt på alskens analoge keyboards – fra Wurlitzer-pianoet i titelnummeret over de polyfoniske synthklange i ‘The World is Crowded’ til Moog-soloen i ‘Stage or Screen’. På den måde er ’Multi-Love’ gruppens mest udforskende udspil hidtil, hvilket både arbejder for og imod dem. På plussiden er ovennævnte melodier, men legesygen til trods hersker en introvert mangel på forløsning også.
Man kan ingenlunde tage fra Nielson, at han er en unik lydskulptør, som allerede har defineret en signaturlud, hvor specielt de hiphopinfluerede trommer og programmerede beats er blevet et særkende. Men trangen til at eksperimentere har udkrystalliser sig også i numre, der giver køb på den excellente sangskrivning, man ved, han mestrer. Den lidt for dalrede ‘Like Acid Rain’ og ‘Necessary Evil’ er forglemmelige størrelser, og ‘Extreme Wealth and Casual Cruelty’ føles som at trampe gennem kviksand, man mistænker manipuleret blot for effektens skyld.
Så lysner det straks mere i de udadvendte ‘Ur Life One Night’ og ‘Puzzles’, hvor guitaren er tilbage både som sprødt fingerspil og et varmesøgende hook-missil indhyllet i de karakteristiske modulationseffekter.
Albummets uomtvistelige midtpunkt er den fiffigt betitlede samtidsregistrering ‘Can’t Keep Checking My Phone’, der opererer effektivt med en rytmisk fremdrift og et groove, som leder tankerne mod krautrock såvel som afrobeat, ligesom nummeret afsøger det originale grænsefelt mellem psychedelia og soul, som gør Unknown Mortal Orchestra til et elskværdigt bekendtskab.
Hatten af for at udforske nyt terræn, men man kan håbe, at de indelukkede numre på albummet er en midlertidig diversion fra det, Ruban Nielson heldigvis også folder ud: Sine evner som visionær og hook-bevidst sangskriver.
Kort sagt:
Ruban Nielson nedprioriterer guitaren og anvender alskens analoge keyboards i frembringelsen af Unknown Mortal Orchestras særegne fusion af neo-psychedelia og retroladet soul, understøttet af hiphop-influerede trommer og groove på bassen. Sangskrivningen og de effektive hooks viger i momenter for et mere introvert udtryk, men gruppen er stadig et elskværdigt bekendtskab.
Læs anmeldelse: Unknown Mortal Orchestra ‘II’