Geniale ‘Lean On’ kan ikke redde vanvidsfesten på Major Lazers overgearede ‘Peace Is the Mission’
‘Lean On’ med Mø på vokal hører nok til noget af det bedste, som både Major Lazer og den danske sangerinde har begået sammen og hver for sig. Dens sublime popsensibilitet kombineret med Major Lazers sans for det tunge, syntetiske groove og Møs bittersøde lillepigevokal sikrer, at dette forbliver et hit i mange år fremover.
Sådan en smagsprøve sætter selvsagt forventningerne skyhøjt til Diplo og co.’s tredje album, men de bliver desværre ikke indfriet. Første skuffelse indtræder, når man kigger på tracklisten og ikke finder coverversionen af Frank Oceans ‘Lost’, som ellers blev luftet for en måneds tid siden. Men rent musikalsk er der også en del kameler, der skal sluges.
Det, der gør ‘Lean On’ og tidligere ‘Get Free’ til noget helt specielt er, at de fungerer fantastisk i stort set enhver situation. Om man slapper af hjemme på sofaen, fester i ekstase eller er ude at køre bil, så har de bare en kvalitet, der er uomgængelig. Mange andre Major Lazer-tracks, der ikke er blevet til hits, har samme kvaliteter.
Men der er ingen tvivl om, at Diplos projekt altid har været centreret omkring det globale og beskidte dansegulv, og som tiden og verdensturneernes ekstatiske hærgen er gået, er det også det, der i højere og højere grad har sat teten for de musikalske meritter. Det høres tydeligt på ‘Peace Is the Mission’.
Har man oplevet det vanvittige festspektakel, som en Major Lazer-koncert består af, hvor jagten på det ene knaldhårde beatklimaks efter det andet nærmest ingen ende tager, har man en god idé om, hvilken retning de fleste af numrene bevæger sig i.
Det fungerer bedst på ‘All My Love’, hvor Ariana Grande og Machel Montanos dancehall-pop dominerer, og de frenetiske og stressende synthstød bare er ét element af mange. Når de bliver til opklippet tågehornsstøj, som det sker på den ellers herlige Thte Prodigy-pastiche ‘Roll the Bass’, eller ligefrem ufrivillig komisk cirkusmuzak, som på ‘Too Original’, er det til gengæld svært irriterende og kun noget, der kan fungere i førnævnte balstyriske omgivelser.
Flere af numrene har således kimen til noget genialt, men ideerne drukner for ofte i vanvidsfestens støjinferno.
Kort sagt:
På deres trejde album lader Major Lazer deres vanvidsfester tage styringen lidt for ofte, hvilket resulterer i for mange numre, der har kimen til noget genialt, men drukner i et støjinferno, der kun fungerer under sådanne balstyriske forhold.
Læs også: Disse 12 album skal du høre i juni