Top Tracks: Her er ugens seks bedste nye sange

Med betagende Kwamie Liv, groovy The Weeknd og AV AV AV.
KwamieRobinSoundvenue
Foto: Robin Skjoldborg/Soundvenue

1. Kwamie Liv ‘Remember Me, In Every Cloud of Gold’

Vores nye forsidestjerne står for ugens bedste track, men hun skal ikke have hele æren selv. ‘Remember Me, In Every Cloud of Gold’ stammer fra soundtracket til den kommende film ‘Guldkysten’, og instruktør Daniel Dencik har fået klørene i selveste Angelo Badalamenti til at stå for lydsiden. Badalamenti er blandt andet kendt for sit arbejde med David Lynch, og hans klasssisk flydende synthflader lægger som bølger under Kwamie Livs sart dragende vokal, der lyder som sirenesang for skibbrudne sømænd. Umuligt at fjerne fokus fra, når først ørerne rammes.

Hør resten af ugens bedste nye sange på de følgende sider – med AV AV AV og The Weeknd.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

AVAVAV

 

2. AV AV AV ‘Holla’

De har næsten lige udgivet deres ret fænomenale ‘They Live’-debut-ep, men Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad har været endnu en tur i sommerhuset. Det er der indtil videre kommet den solide ‘Holla’ ud af, der blæser derudaf med et stampende beat, besættende håndklap, et fræsende orgel-sample og selveste Simon Jul som æresgæst på elspade.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. The Weeknd ‘I Can’t Feel My Face’

Nogen vil måske klandre The Weeknd for, at variationen i hans output ikke har været vildt stor siden debuten i 2011 med ‘House of Balloons’, men til gengæld er canadiske Abel Tesfayes bundniveau højere end næsten nogen anden i r’n’b-verdenen lige nu.

Han spytter solide tracks ud til højre om venstre, om som led i den nylige Apple-udviklerkonference blev endnu et stærkt kort føjet til diskografien – og det endda i en stil, der bevæger sig markant væk fra den indelukkede og kælderkolde r’n’b!

Tesfaye er flere gange blevet sammenlignet med Michael Jackson, og i de små udråb og hans udvalg af fraseringer er ‘I Can’t Feel My Face’ måske det tætteste, canadieren endnu er kommet på kongen af pop. Funky stuff.

dej_loaf2

 

4. Dej Loaf ‘Like a Hoe’

Dej Loaf er bad-motherfucking-ass. Rapperen slog stort igennem sidste år med den englesøde, men morderiske ‘Try Me’, og nu er hun tilbage i vante gemakker på ‘Like a Hoe’.

Beatet er tungt, crisp, men mest af alt bare geværløbet, som Dej Loaf sender sine lyriske skud igennem. Sangen er næsten én lang trussel, så her får du bare lige de første linjer:

»Lately I’ve been under pressure / make me wanna put a fuck nigga on a stretcher / they like, ‘damn, why you so aggressive?’ / cause I’ve been going through some things«.

Dej Loaf er desuden netop blevet udvalgt som en af de ti rappere i XXL Magazines årlige Freshmen Class – fuldt fortjent.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Photo by Samy Khabthani-8
Foto: Samy Khabthani/Soundvenue

5. Skepta ‘Lukey World

Få timer før Skepta i fredags spillede til Droz Daily Steezin-gadefesten ved Børsen fik den britiske grime-rapper at vide, at hans nære ven Lukey Maxwell var gået bort. Han gennemførte dog koncerten og har nu sluppet et track til at minde sin afdøde ven.

‘Lukey World’ viser en ny side af Skepta, hvis man indtil videre kun har dyrket ham på bangers som ‘Shutdown’, og den dystert slæbende produktion er at åndehul af magtesløshed, der lægger under rapperens levering i en blanding af vrede, frustration og sorg.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. JJ ‘Truce’

Formkurven hos svenske JJ har været stødt dalende, siden duoen i 2009 udsendte det smågeniale ‘N° 2’ – en blanding af twee, calypsopop og hiphop-referencer. Sidste års ‘V’ trådte lidt i vande, og nu er det heller ikke fordi, at ‘Truce’ er en direkte tilbagevenden til tidligere tiders tinder. Men producer Joakim Benon og sangerinde Elin Kastlander har altså fat i noget her – helt specifikt i Kastlanders hakkende levering af udvalgte passager, der skaber den der hardcore hiphop-tilgang til ellers uskyldig og melankolsk popmusik, som er JJ’s ultimative styrke.

Læs også: #FV15: 10 politiske sange, der rent faktisk gjorde en forskel

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af