Atlanta-rapperen Young Thug giver to Soundvenue Sessions i København og Aarhus

Young Thug er en af de mest originale rappere, der er dukket op på hiphop-scenen i de seneste år, og derfor er vi stolte af i samarbejde med Instant Major og ICO at kunne præsentere det rappende heksehyl på dansk grund.

Atlanta-rapperen giver to Soundvenue Sessions: Den 23. august i København og Store Vega, og dagen efter på Train i Aarhus.

Sidste år medvirkede Young Thug blandt andet på ‘Rich Gang: The Tour, part 1’ – årets måske allerbedste mixtape lavet i samarbejde med Rich Homie Quan og Birdman – mens han er aktuel med solo-mixtapet ‘Barter 6’ som en forløber til det længe ventede debutalbum ‘Hy!£UN35’, der udgives 28. august. Rapperen var også gæst på ‘I Know There’s Gonna Be (Good Times)’, et af højdepunkterne fra Jamie xx’s nye soloalbum.

Tilmeld dig Store Vega-koncerten på Facebook HER.

Tilmeld dig Train-koncerten på Train HER.

Husk også, at vi i den nærmere fremtid har andre Soundvenue Sessions med Soak, Vince Staples og Stormzy.

Soundvenue Session: Young Thug (US)
Store Vega, 23. august (Billetter HER)
Billetpris: 265 kr.

Train, 24. august (Billetter HER)
Billetpris: 180 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af