I temaet ’Danske serier – stagnation og nye strømninger’ har vi den seneste uge gjort status på tilstanden i den danske tv-serie-verden.
Både instruktør Christoffer Boe og tv-ekspert Ane Cortzen har peget på, at de danske serier kunne trænge til at genopfinde sig selv for at komme helt på niveau med det bedste fra udlandet. Men hvilke serier bør folkene bag så binge for at hente inspiration?
Her er 10 bud på serier, der tager helt andre stilistiske, plotmæssige og fortællemæssige valg, end vi normalt ser på dansk tv.
1. ’London Spy’
Hvad skal man vide om den?
Den unge homoseksuelle lagerarbejder Danny (Ben Whishaw) indleder et forhold til den smukke og mystiske investeringsrådgiver Alex, der viser sig at gemme på en hemmelighed eller to. Alt er fryd og gammen, indtil Danny finder Alex myrdet og mast ind i et skab i et hemmeligt loftskammer i hans lejlighed.
Miniserien på fem afsnit løb over skærmen i England i november, bliver for øjeblikket vist på DR herhjemme og har stærke britiske skuespillere som Charlotte Rampling og Jim Broadbent på rollelisten.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
’London Spy’ udmærker sig med en original sammensmeltning af et klassisk spiondrama og en sukret romance – en genreblanding af den slags, man godt ville se mere til i dansk sammenhæng.
Desuden er der visuel inspiration at hente, for med sine impressionistiske billeder og sin fragmentariske fortællestil tager serien et markant stilistisk valg, der adskiller den fra mængden. Det gør måske serien mindre tilgængelig, men de hyppige tidsspring og den højnede sanselighed pirrer omvendt også nysgerrigheden, så man accepterer, at plottet måske i sidste ende viser sig at være knap så spændende, som indpakningen lægger op til.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
2. ’Mr. Robot’
Hvad skal man vide om den?
Sidste års vel nok største tv-overraskelse. Rami Malek spiller en ung, indesluttet og stofmisbrugende superhacker, der hverves af den mystiske Mr. Robot (Christian Slater) til en samfundsomstyrtende mission. Målet er at få den onde, altdominerende konglomerat E Corp ned med nakken, og der gemmer sig således en samfundsdiagnose og kapitalismekritik i Sam Esmails serie, der på ét plan er forankret i en realistisk virkelighed, men samtidig har en scifi-agtig aura.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
’Mr. Robot’s arbejde med subjektivt point of view er forbilledligt. Frem for den relativt neutrale fremstilling, der kendetegner de fleste danske serier, hvor synsvinklen skifter demokratisk rundt i ensemblet, er perspektivet en smule forvrænget og skævt set gennem hackeren Elliotts øjne. Billedframingen understøtter hans følelse af at være en outsider, og det tydelige subjekt gennemvæder ikke kun æstetikken, men også fortællestrukturen.
Det er et radikalt valg af den slags, man sagtens kunne forestille sig på dansk, uden at det behøver være så distancerende, som det måske kan lyde.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
3. ’Horace and Pete’
Hvad skal man vide om den?
Louis C.K.’ nye serie kom dumpende som et lyn fra en klar himmel på hans eget website for et par uger siden. Vi befinder os på baren Horace and Pete, som gennem generationer er blevet bestyret af slægtninge ved navn Horace and Pete, aktuelt i skikkelse af Steve Buscemi og C.K. selv med Alan Aldas Uncle Pete som fast bartender og tidligere ejer. Hvert afsnit byder på nye gæstestjerner, og serien er ikke bange for at dedikere en hel episode til noget, der umiddelbart stikker af fra hovedplottet om fremtiden for den gammeldags newyorkerbar.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
’Horace and Pete’ er dybest set filmet teater, og det er jo ikke, fordi vi skal tilbage til de gamle danske tv-spil a la Leif Panduro.
Men C.K.’s overraskende serie viser, at man kan lave fortællinger af høj kvalitet på meget små budgetter. De danske serieskabere beklager sig ofte over de voldsomt dyre produktionsomkostninger, der også tjener som argument for, at seertallene er nødt til at være svimlende høje, hvilket igen tjener som argument for, at man ikke kan tillade sig at eksperimentere for meget.
Men behøver det hele være så dyrt? Hvad med mindre højprofilerede, mere grænseprøvende serier lavet for en slik, båret af en god idé og dedikerede medvirkende? Louis C.K. har anført vejen.
4. ’Halt and Catch Fire’
Hvad skal man vide om den?
Med udsigten til sidste punktum for ’Mad Man’ ledte kanalen AMC efter en ny periodeserie til at samle stafetten op. Modtagelsen var dog lunken, men efterhånden er serien om computerinnovatører i 80’ernes Texas blevet et vaskeægte sleeper hit.
Hovedkaraktererne er en Don Draper-agtig it-iværksætter (Lee Pace), en brillant, Lisbeth Salander-agtig koder (Cameron Howe), en stædigt-nørdet ingeniør (Scoot McNairy) og hans kone og ingeniørkollega Donna (Kerry Bishé), der i sæson to indtager en egentlig hovedrolle på linje med de øvrige.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
Med underholdende sans for dramatisk modstand, personlige intriger og tvetydige karakterer demonstrerer ’Halt and Catch Fire’, at en historisk serie ikke behøver være sat i det stive 1800-tal eller de rowdy 70’ere. Der er rige muligheder i fortællinger fra vores nære fortid, og med den hastige teknologiske udvikling er der masser af potentiale for nostalgi og fængslende detaljerigdom.
Hvad med en serie om et Janus Friis-agtigt gennembrud i start-00’erne?
5. ’Rectify’
Hvad skal man vide om den?
Vi har efterhånden anbefalet ’Rectify’ et hav af gange her på siden, men heldigvis kan den ikke få nok lovord med på vejen.
Aden Young spiller Daniel Holden, der bliver frikendt for mordet på sin daværende kæreste efter 18 år på dødsgangen. Holden bliver løsladt til et lillebysamfund, hvor de færreste tror på hans uskyld, og der er da også stærke kræfter i spil for at få ham smidt tilbage bag tremmer.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
Serien kan lyde som en socialrealistisk procedural, men er alt andet. Den har en poetisk sans for detaljen i Daniels genopdagelse af en verden, han har været afskåret fra hele sit voksne liv, og det er denne skæve karakterfremstilling, hvor plottet ofte underordnes det psykologiske portræt, der af og til ville være befriende i Danmark.
Desuden viser det solbeskinnede udtryk, at tv-æstetik ikke behøver være mørk for at være dyb. Og selvom Texas unægtelig har en fordel over det kolde nord i den henseende, er det i hvert fald forfriskende med anden øjenmadding end regnfulde himler og gråmelerede glasfacader.
6. ’American Crime Story’
Hvad skal man vide om den?
Efter samme princip som ’American Horror Story’ udfolder ’American Crime Story’ en historie i hver sæson, og som titlen antyder er det her kriminalsager frem for gory uhygge, der er i fokus. Serien er skudt afsted med intet mindre end den vel nok mest omtalte retssag i USA’s nyere historie: Mod american football-stjernen O.J. Simpson, der var hovedmistænkt for mordet på sin ekskone og hendes kæreste.
Cuba Gooding Jr. spiller O.J., og John Travolta og David Schwimmer (som Kim Kardashians far, Robert Kardashian) er hans advokater, mens Sarah Paulson, der også var på tapetet i ’American Horror Story’, spiller anklageren Marcia Clark. Serien er blevet en stor succes i USA.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
’American Crime Story’ er stærkt forankret i den autentiske sag, men kan også de melodramatiske remedier til fingerspidserne. I dansk film har ’bygger på virkelige begivenheder’-stemplet efterhånden taget over, og man skal selvfølgelig være varsom, før man ønsker, at tv-serierne går samme vej.
Men retssalsdramaet og de virkelige paralleller udgør alligevel et interessant alternativ til gængse krimifortællinger a la ’Dicte’ og ’The Team’: Fortolkningen af nyere dansk historie har i hvert fald potentiale, hvis man forener stærke karakterer med et medrivende plot. TV 2 prøvede i 2009 med den fine ’Blekingegade’, der desværre ikke blev den store seertalsmæssige succes.
7. ’Better Call Saul’
Hvad skal man vide om den?
Spinoffet til ’Breaking Bad’ fandt efterhånden sine egne ben i løbet af første sæson med sin origin story om den elskelige og aldeles korrupte advokat Saul Goodman.
Vi møder Saul som undermåleren Jimmy McGill, der efter en fortid som småhustler langsomt opbygger en position som respekteret advokat. Om end vi jo ved, hvad der venter i serien, som lige nu kører på sæson 2.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
’Better Call Saul’ fortsætter stilen fra ’Breaking Bad’ og udmærker sig ikke mindst med sin sans for aparte detaljer og overraskende sidehistorier. Den følger ikke den slagne plotvej, men afsøger i stedet den underspillede humor i en særlig setting (som Jimmys kontor i baglokalet fra en asiatisk fodpeeling-biks) eller en skæv figur (som den nørdede baseball-kort-samler, der skilter med sine kriminelle nyrigdom ved at køre rundt i en skriggul Hummer).
De danske serier er lovlig optaget af at komme fra A til B. ’Better Call Saul’ viser, at den fantasi-inducerede omvej kan være mindst lige så interessant.
8. ’The Returned’
Hvad skal man vide om den?
De døde vender tilbage i den anmelderroste franske serie, men ikke i ’The Walking Dead’-forstand. I en lille bjergby tror beboerne ikke deres egne øjne, da en lille gruppe mennesker, som har været døde i årevis, vender tilbage til deres dagligdag, som om intet var hændt – heriblandt en teenagepige, hvis tvillingesøster nu er vokset fra hende, en dyster brudgom, en umælende dreng og en creepy seriemorder.
Første sæson var knugende stærk, mens den pirrende præmis måske syntes at være opbrugt i opfølgeren.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
Sjovt nok har nordic noir-mørket formentlig været en inspirationskilde for den franske serie, men de danske tv-fortællinger kan også lade sig inspirere den anden vej.
Serien tager en genrefortælling og twister den med psykologisk dybde og tålmodig fortællestil. Mens de danske serier sjældent flirter med det metafysiske, beviser ’The Returned’, at man kan bruge og bryde genrerne, uden der går Hollywood i den. Og så er det en så stilistisk og stemningsfyldt affære, at man er ligeglad med, at plottet skrider frem med museskridt.
9. ’The Fall’
Hvad skal man vide om den?
En katten-efter-musen-jagt, hvor senere ’50 Shades of Grey’-stjerne Jamie Dormer spiller en omhyggelig seriemorder, der opretholder familiefarfacaden om dagen og udser sig sine ofre om natten. Gillian Anderson er efterforskeren, der ånder ham i nakken, og ud over det basale krimiplot tematiserer serien flittigt emner som kvindesyn og maskulinitet.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
Mens de danske krimiserier som regel benytter sig af et flerstrenget plot, der betyder, at vi sjældent kommer 100 procent ind under huden på hverken efterforskere eller forbrydere, vælger ’The Fall’ en helt anden tilgang.
Her er psykologisk substans til overflod, og vi får en uhyggelig intim forståelse af morderens metoder og tankesæt.
10. ’The Affair’
Hvad skal man vide om den?
Showtime-serien er især kendt for sit markante fortællegreb, hvor vi ser de samme begivenheder fra flere forskellige synspunkter: I sæson 1 fra forfatteren Noah og servitricen Alison, som han indleder et udenomsægteskabeligt forhold til.
I sæson 2 udvides perspektivet til hans (eks-)kone og hendes (eks-)kæreste, og serien udforsker både deres passionerede forhold og de konsekvenser, utroskaben har for menneskene omkring dem – foruden at udmale umisforståeligt, at sandheden altid har to sider.
Hvad kan de danske serier bruge den til?
Intimsfæren er blevet behandlet på dansk i serier som ’Nikolaj og Julie’ og ’Arvingerne’, især sidstnævnte med stor succes. Men også familieserierne kan flytte narrative grænser, og ’The Affair’ bruger et konsekvent og radikalt fortællegreb til at give utroskabsgenren en overraskende ny vinkel, til at dreje klicheerne i en inciterende ny retning.
Mordplottet kunne man dog godt have undværet – her behøver de danske serieskabere ikke tage noter.
Læs også: Kommentar: DR’s dramaserier har tre livstruende problemer
TEMA: Danske serier – stagnation og nye strømninger