I filmhistorien indtager prostituerede typisk rollen som offer, der enten gennemgår en tragisk deroute eller bliver reddet af en mand. Steven Soderberghs CMore-aktuelle serie, ‘The Girlfriend Experience’, er imidlertid eksempel på en ny type: Den frigjorte og veluddannede unge kvinde, der bevist opsøger high end-prostitution som et velbetalt studiejob eller af nysgerrighed over for at eksperimentere med deres seksualitet. I anledning af serien kigger vi på udviklingen af prostitutionstroper på film.
1. Den faldne kvinde
Den faldne kvinde var en populær kvindefigur i stumfilmens melodrama, hvor prostitution bliver symbol på moralsk korruption, en kommentar til fattigdom eller illustrerer kvindens selvopofrelse. Ofte er moralen, at en kvindes forfølgelse af seksuelle lyster fører direkte til prostitution, ødelæggelse og muligvis død.
Et eksempel er Arthur Marvins ‘The Downward Path’ (1900), hvor en ung pige fra landet afviser en solid landmand og i stedet lader sig forføre af en bogagent, som hun stikker af til byen med. Han tvinger hende ud i prostitution, og efter et opgør tager hun gift og dør. Eller D.W. Griffiths ‘Resurrection’ (1909), der bygger på Lev Tolstojs roman, om en ung stuepige, der bliver gravid med en prins, kastes til side og ender i prostitution og siden fængsel. Hun finder dog til slut moralsk frelse ved at læse i en bibel, som den skyldbetyngede prins forærer hende.
I en variation af figuren er kvinden ikke direkte prostitueret, men straffes for anden utugtig adfærd. For eksempel i Urban Gads ‘Afgrunden’, hvor Asta Nielsens spillelærerinde forlader sin forlovede til fordel for en cirkusartist, som hun danser erotisk ‘apachedans’ med. Da han behandler hende dårligt, dræber hun ham og ender med at blive ført væk af politiet.
Nyere versioner af den faldne kvinde finder man blandt andet i Lars von Triers ‘Breaking the Waves’ og ‘Dogville’, hvor de selvopofrende Bess (Emily Watson) og Grace (Nicole Kidman) gennemgår ekstrem seksuel fornedrelse og udstødes af lokalsamfundet.
I Jean-Luc Godards ‘Vivre sa vie’ (1962) gennemgår den unge Nana (Anna Karina) en klassisk prostitutionsderoute. Hun forlader mand og baby for at blive skuespillerinde, men går i pengemangel ind i prostitution. Da to pimps kommer op at slås om hende, bliver Nana dræbt i en skudduel.
2. Barneofret
En endnu mere tragisk type er den helt unge kvinde, som tvinges i prostitution for eksempel via trafficking.
I Martin Scorseses ‘Taxi Driver’ (1976) er 12-årige Jodie Fosters streetsmarte og hjerteskærende teenage-prostituerede Iris symbolet på New Yorks smuds og moralske forfald for Travis, der filmen igennem forsøger at redde hende ud af kløerene på hendes pimp og overtale hende til at rejse hjem til sine forældre.
Sådan en skytsengel kunne 16-årige sovjetiske Lilja (Oksana Akinsjina) godt have brugt i Lukas Moodyssons nådesløse ‘Lilja 4-Ever’ (2002), hvor Lilja efter at være blevet forladt af sin mor drives ud i prostitution og menneskehandel. Der er kun én vej for Lilja, og det er ned. En drøm om en bedre fremtid i Sverige bliver til menneskehandel og indespærring, bank af sin alfons og til slut selvmordsspring fra en motorvejsbro.
Andre film om unge kvinder, der udsættes for moderne menneskehandel, tæller Christian Duguays ‘Human Trafficking’ (2005), Marco Kreuzpainters ‘Trade’ (2007), Pierre Morels ‘Taken’ (2009) og Jeffrey D. Browns ‘Sold” (2014).
3. Luderen med et hjerte af guld, der bliver reddet af manden
Hvis du som kvinde søger efter kærlighed og tryghed, så bliv prostitueret! Du finder med garanti en rig og følelsesmæssigt afstumpet mand, som har brug for din helende omsorg, og til gengæld vil overøse dig med kærlighed, dyre smykker og, hvem ved, en penthouselejlighed. Omvendt er en eks-prostitueret den perfekte partner for manden, der redder hende: Seksuelt kyndig, i evig taknemmelighedsgæld og ikke en trussel statusmæssigt.
Sådan synes Hollywood anno 1990 i hvert fald at se på det. Her blev Askepot-historien om den prostituerede, der ‘reddes’ ud af professionen af en mand i Gary Marshalls ‘Pretty Woman’ (1990) en nyklassiker, der sparkede gang i hele 1990’ernes romcom-guldalder.
‘Pretty Woman’ spiller på den græske Pygmalion-myte (moderniseret i ‘My Fair Lady’), hvor manden forelsker sig i den kvindestatue, han selv har skabt. I ‘Pretty Woman’ transformerer Edward (Richard Gere) gadeluderen Vivian (Julia Roberts) til en dannet og sofistikeret kvinde ved at tage hende med på shopping, i operaen, til polokamp og forretningsmiddag. Han forelsker sig i hendes upolerede charme og umiddelbare tilgang til sine følelser. Hun i blandingen af magtfuld forretningsmand og såret lille dreng.
Til forsvar for ‘Pretty Woman’ skal det dog siges, at den udmærker sig ved at indeholde et selvironisk lag, der gør opmærksom på forskellen mellem eventyr og virkelighed. Som da veninden Kit sammenligner Vivians situation med ‘Cinda-fucking-rella’, Vivian fortæller Edward om sin fantasi om at blive reddet fra sit tårn af prinsen på den hvide hest (»But never in all the time… that I had this dream… did the knight say to me, ’come on, baby, I’ll put you up in a great condo’«) og slut-voiceoverens distancerende tale om Hollywood som drømmenes land.
Andre eksempler på redningsaktioner og godhjertede prostituerede findes i Jules Dassins ‘Aldrig om søndagen’ (1960), John Landis’ ‘Bossen og Bumsen’ (1983), Tony Scotts ’True Romance’ (1993), Woody Allens ‘Mig og Afrodite’ (1995) og Søren Kragh Jacobsens ’Mifunes sidste sang’ (1999).
4. Luderen med hjerte af guld, der ikke bliver reddet af manden
En tragisk variation af foregående, hvor kærligheden ikke overvinder alt.
I Baz Luhrmanns ‘Moulin Rouge!’ (2001) forelsker kurtisanen Satine (Nicole Kidman) og digteren Christian (Ewan McGregor) sig stormfuldt, men da hun opdager, at hun er dødeligt syg, skubber hun ham fra sig ved at gå i seng med en rigmand.
Ligeledes tragisk går det den alkoholiske manuskriptforfatter Ben (Nicolas Cage) og den hærdede prostituerede Sera (Elisabeth Shue), der slår pjalterne sammen på en destruktiv dødsdrukrejse i Mike Figgis’ ‘Leaving Las Vegas’. Mens Sera bliver banket og voldtaget af en gruppe college-studerende og derefter bliver smidt ud af sin lejlighed, gør drukken endelig en ende på Bens lidelser.
5. Den rå
Læg dig ikke ud med hende her. Hun har ikke brug for at blive reddet. Hun er intelligent, stærk og snarrådig, og ethvert forsøg på at snøre eller udnytte hende har voldeligt udfald.
I Patti Jenkins ‘Monster’ fører Aileens (Charlize Theron) oprindelige selvforsvar over for en ubehagelig kunde til en serie af mord på hendes kunder. I ‘Sin City’ slår de unge prostituerede benhårdt ned på ubudne gæster i deres red light district. Og i ‘Tangerine’ tager den transkønnede Alexandra (Mya Taylor) godt fat i en betalingsuvillig kunde med ordene ‘You forget I’ve got a dick too’, mens veninden Sin-Dee (Kitana Kiki Rodriguez) stormer Los Angeles igennem for at finde den kvinde, der har tilladt sig at rode rundt med hendes mand, mens hun sad i fængsel.
Er disse kvinder lykkelige for deres tilværelse som prostituerede? Nok ikke. Men det er ikke et spørgsmål, de bruger tid på at gruble så meget over. De koncentrerer sig om at overleve og få det bedste ud af de kort, de nu engang har på hånden.
6. Luksusluderen, der leger med sin seksualitet
Denne type går ikke ind i prostitution af nød, men af lyst. Økonomien spiller muligvis ind, men kvinderne, der ofte er veluddannede og tilhører samfundets øvre lag, er lige så drevet af nysgerrighed og seksuel grænsesøgning.
I Luis Bunuels ‘Dagens skønhed’ har Severine (Catherine Deneuve) i hvert fald ikke brug for pengene. Hun er gift med en velhavende læge, men kan ikke holde fysisk intimitet med ham ud. Hun udlever i stedet sine kinky fantasier som luksusprostitueret på et bordel.
I François Ozons ‘Ung og smuk’ arbejder Isabelle (Marine Vacth) som escortpige ved siden af sit studie på Sorbonne, uden at vi rigtig forstår hendes motivation – måske er det kedsomhed?
For de to ambitiøse studerende Alicja (Joanna Kulig) og Charlotte (Anaïs Demoustier) i Malgorzata Szumowska ‘Elles’ (2011) er beskæftigelsen som luksusprostitueret et attraktivt alternativ til et studiejob med for eksempel rengøring. Ud over afhængigheden af pengene hverken traumatiserer eller ophidser det dem at sælge deres kroppe. Det er bare et job.
Endelig har vi Steven Soderberghs aktuelle serie ‘The Girlfriend Experience’, hvor den ambitiøse jurastuderende Christine starter som luksusescortpige, hvor mænd kan købe sig til oplevelsen af at have en ung, smuk og intelligent kæreste for en aften: Møderne består ikke kun af sex, men af restaurantbesøg, drinks, forførelse og dybe samtaler.
For Christine trækker pengene, men hun er lige så motiveret af følelsen af seksuel magt. Og af sex i sig selv. Magtforholdene i serien er interessante, for selvom Christine føler sig magtfuld og morer sig med at spille en rolle og forføre mændene følelsesmæssigt, har mændene stadig den økonomiske magt, der giver dem ret til hendes krop og tilstedeværelse, når de vil have den.