Roskilde Festival: Blaue Blume dyrkede deres dramatiske storladenhed
Da Blaue Blume debuterede på de danske spillesteder for to år siden, virkede det ambitiøse artrockband lidt lukket om sig selv. Siden har de udgivet det skamroste debutalbum ’Syzygy’, og under koncerten på Avalon var der i passager skruet så meget op for dramatikken, at man næsten savnede en smule af fordums generthed.
Settet åbnede med en boblende, guitarstøjende intro, hvorunder forsanger Jonas Smith skrævede selvsikkert forrest på scenen. Herefter fulgte en langsomt lettende og patosfuld ’Thinking of Roxy’ samt den spændingsfyldte ’Lost Sons of Boys’, hvor Smiths omnipotente falset lød så besat, at man frygtede, at hans selverklærede store følsomhed skulle sætte Avalons dybrøde teaterkulisse i lys lue.
Heldigvis var dramaet herfra mere veldoseret, selv om de store følelser fortsat udgjorde drivkraften, præcis som den bør hos Blaue Blume. ’Candy’ og ’Sky’ demonstrerede bandets potente samspil med frydefuld ligevægt imellem de dundrende trommer, den afgrundssøgende bas og de glimtende guitarer. Smith fremstod karismatisk, blandt andet ved at introducere debutsinglen ’On New Year’s Eve’ med at citere en tidligere flamme: »Du elsker for meget, Jonas«.
Det indiskutable højdepunkt indtraf imidlertid til slut med fornemme leveringer af ’Roxy’ og ’In Disco Lights’, hvor Smiths falset tindrede om kap med guitarmelodierne. Sangenes poppede, dansevenlige tilsnit var nærmest rensende oven på de skyggefulde, langstrakte støjpassager, der havde fulgt forinden, og cementerede, at umiddelbarheden sagtens kan sameksistere med de store følelser.
Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.