‘Bad Moms’: Mila Kunis-komedie udstiller Hollywoods forskruede kvindesyn
Havde ’Bad Moms’ i stedet heddet ’Bad Dads’, var hovedrollen som den totalt nedkørte, ufrivilligt klodsede forælder i centrum efter al Hollywood-sandsynlighed blevet spillet af en komisk bamset everyday man-type, a la Will Ferrell eller Ed Helms, som vi har set det så mange gange før i film som ’Daddy’s Home’ og ’Vacation’. Ikke Zac Efron, Alexander Skarsgaard eller andre mandlige modsvar på ’Bad Moms’ superhotte Mila Kunis, der i årevis har figureret fast på millioner af mænds top tre over kendiskvinder, de helst ville i kanen med.
Lad det være sagt med det samme: Jeg er normalt vild med Mila, hvis charmerende ligefremhed og sensuelle katteøjne kan få selv den mest heteroseksuelle kvinde til at genoverveje sine præferencer efter et par tequilashots på en varm sommernat; Hun var vidunderligt underholdende i ’Forgetting Sarah Marshall’ og en inciterende mystisk femme fatale i ’Black Swan’.
Og lad mig i samme åndedræt ligeledes slå fast med syvtommersøm, at der som udgangspunkt intet i verden er galt i at caste sexede kvinder som fortravlede mødre på film. Tværtimod. Jeg kender flere af slagsen i den virkelige verden, som fnyser af filmlands ofte stereotype fremstillinger af stramtantede, bitterfisse mødre, der passerede sidste knaldbare salgsdato det øjeblik, de åbnede skødet for familiens første arving.
Men at præsentere Mila, som stadig ligner en på 25, som ynkværdig, ’aldrende’ mor til to på 13 og 11, der konstant får at vide af sine omgivelser, at hun »ligner lort« og kæmper for at følge med i sin træning, når hun reelt set kunne have spankuleret direkte ind på Victoria’s Secret’s catwalk, lugter langt væk af savlende mandedrøm.
Og nej, Hollywood; sexsymbolet kommer ikke til at syne af en utiltalende leverpostejmad, bare fordi I roder op i hendes smukke, Pantene-perfekte hårpragt og stikker hende en whisky i hånden – så ligner hun blot et sexsymbol, som rent faktisk lige har fået sex. Det svarer til, at førnævnte Skarsgaards smækre Tarzan øffede til Jane over sin ringe fysiske form efter en tur i lianerne. Mænd verden over ville formentlig foretrække sex med lyset slukket efter sådan en udmelding.
Ikke overraskende er ’Bad Moms’ både skrevet og instrueret af to mænd, Jon Lucas og Scott Moore, som også stod bag de langt sjovere ’Tømmermænd i Vegas’-film, og intentionerne har utvivlsomt været gode nok. I filmens pressemateriale fremgår det således, at de herrer har pennet ’Bad Moms’ som en »ode til deres egne koner«. Så langt, så sødt.
Resultatet skyder dog milevidt forbi mål med tiltagende desperate forsøg på at bevise, at mødre skam også snakker dirty, har sultne sexbehov og generelt bare ville få et bedre, mindre stresset liv, hvis de gav slip på drømmen om at blive forældremødernes spelt-dronning numero uno.
Var nogen kvinder i 2016 overhovedet i tvivl herom, inden ’Bad Moms’ kom til undsætning med sin peptalk?
Mila spiller curling-moderen Amy, hvis mand (David Walton) er en doven, utro douchebag, mens parrets to unger er snotforkælede skarn, som forventer, at mor klarer alt fra at hælde mælk på deres cornflakes til at lave deres lektier.
Amy pendler hektisk mellem sit job på et hipt kafferisteri, hvor hun kontinuerligt må lægge ører til aldersjokes fra sin to sekunder yngre hipster-chef (aldersjokes om Mila Kunis? Really?) og forælderforpligtigelser på skolen, hvor hun voksenmobbes af den spydige mean girls-mor Gwendolyn (Christina Applegate).
En dag får Amy imidlertid nok og erklærer sig færdig med at forsøge at brillere i alle aspekter af hverdagen. For fremtiden må børnene selv anrette morgenmad, mens hun tillader sig at flirte med den lækre singlefar og omvandrende vaskebræt, Jessie (Jay Hernandez).
Grænseoverskridende shit.
Amy hænger desuden ud med sine nye mødre-veninder, den sexfikserede Carla (Kathryn Hahn) og kuede, hjemmegående Kiki (Kristen Bell), omvandrende filmstereotyper, som begge tilslutter sig Amys ’dårlig mor er det nye sort’-kampagne. Enkelte af filmens scener med trekløveret er oprigtigt morsomme, indrømmet, men for størstedelen af ’Bad Moms’ føles jokesene forcerede og pointerne håbløst trivielle, mens Hahn giver den som Rebel Wilson-klon med et endeløst arsenal af den form for overdrevent vulgære »I need som D in my V!« -humor, der tilsyneladende garanterer latterbrøl fra kvindelige publikummer i mandlige manuskriptforfatteres verden.
Jeg skal ikke opfordre til druk i biografen, men hvis ’Bad Moms’ partout skal ses med veninderne denne weekend, kan cocktailsene med fordel nydes inden (og under, ahem) frem for efter, hvor filmens dårlige smag efter indtagelse i ædru tilstand givetvis vil have farvet festlighederne.
Kort sagt:
De mandlige skabere af ’Tømmermænd i Vegas’ forsøger sig med en fejlslagen art ’Mean Girls’ for mødre med gudesmukke, 32-årige Mila Kunis som stresset mor til to, der konstant får at vide, at hun ligner udskidt æblegrød og hastigt nærmer sig overgangsalderen. Et-nul til Hollywoods forskruede kvindesyn.