Hvorfor sender Isaks mor skøre bibelcitater på sms, hvad sker der med de mange samtaler om religion mellem Isak og Sana, og hvorfor Even optræder i verdens grimmeste Gud-udklædning over for Isaks Cæsar-outfit, inklusive laurbærkrans med klare tornekrans- og dermed Jesus-associationer?
Religion – og ikke mindst religionernes forhold til homoseksualitet – har spillet en markant rolle i tredje sæson af ’Skam’.
Men hvordan skal man tolke seriens religiøse symboler, og hvilken betydning har de for skildringen af Isak? Lad os tage de vigtigste nedslag, ét efter ét.
Den omvandrende Jesus-t-shirt
Som mange har bemærket, optræder Isak, Even og Eskild på skift i en t-shirt med et billede af den korsfæstede Jesus. Allerede i sæsonens første klip, ’Lykke til Isak’, er Isak iført t-shirten, mens han er til fest hos Eva og ryger bong med Magnus, Jonas og Madhi i et badekar.
Første gang vi så t-shirten, var da Eskild havde den på i sæson 2. I løbet af 3. sæson har både Isak og Even den på. Men hvad helvete betyder den t-shirt?
Det handler oplagt om genopstandelse: Eskild, der allerede er ’genopstanden’ som homoseksuel, er den første til at bære den. Isak har den på til Evas fest, hvor han kliner med førstisen Emma for at imponere gutterne, men afviser hendes tilnærmelser, så snart gutterne er gået. Måske begynder det så småt at gå op for ham, at hans dage som straight er talte?
I 21:21-klippet, hvor Even og Isak hooker for første gang, har Even været klædt ud som Gud hele aftenen. At det første kys oven i købet foregår under vand (dåbsmetafor much), og at Even næste morgen ligger i Jesus-t-shirten, peger på, at vi arbejder med en genopstandelsessymbolik. Det vil sige, at både Isak og Even i løbet af denne sæson genopstår med en ny seksuel identitet.
Holder det stik, kan vi også afskrive den tragiske Romeo+Juliet-tolkning samt Evens kommentar i klippet ’Even’ om den episke kærlighedshistorie, som fordrer, at nogen må dø. Dødstematikken, der kredses om, handler nemlig hverken om selvmord eller andre dødsulykker, men slet og ret om, at Isak og Even må ’korsfæste’ deres heteroseksuelle identiteter og genopstå som homser/bifile/panfile (eller hvad nu Magnus vil kategorisere dem som).
En krølle på ’21:21’-klippet er talsymbolikken: Ud fra mammas sms fra klippet ’Life is good’, ved vi, at Isak er født klokken 21.21 den 21. juni. Hvis man læser Biblen i en engelsk udgave, hedder 1. Mosebog kapitel 21 ’The Birth of Isaac’.
Hele genfødselsymbolikken står altså knivskarpt med både Even udklædt som Gud, deres første kys under vand som dåbssymbolik og gentagelsen af referencen til 1. Mosebog 21.
Men tilbage til t-shirt-metaforen: Efter Isaks genfødsel i ’21:21’ ser vi dem i klippet ’Tenke det du føler’, hvor de for første gang opfører sig som et kærestepar: Even har mødt vennerne og står og hygger med morgenmad i køkkenet. Nærlæser vi Bibelen, kan vi trække en parallel til Jesus’ opstandelse, beskrevet i Lukasevangeliet 24:4. Her viser to mænd i lysende klæder sig for Maria og Maria Magdalene. I klippet er Even og Isak begge iført kridhvide t-shirts og kliner på livet løs til Gabrielles popsang (sjovt, i øvrigt, som navnet minder om den famøse ærkeengel Gabriel…).
Morens sms’er, del 1
Isaks kristne og psykisk syge mor sender gennem hele sæsonen obskure bibelcitater på alle tider af døgnet til sønnens store irritation. Isaks egen kobling mellem psykisk sygdom og religiøsitet er heller ikke ligefrem diskret: Det er tydeligt i hans og Sanas gentagne samtaler om biologi og religion.
Men hvad betyder bibelcitaterne?
I klippet ’Morrabrød’ vågner en tømmermændsramt Isak op (iført Jesus-t-shirten) til en sms fra moren med et bibelcitat fra 2. Mosebog 20:4. Citatet er det andet af de 10 bud, som Moses fik åbenbaret på Sinaj-bjerget, og som omhandler forbuddet mod gudebilleder.
Sms’en virker umiddelbart malplaceret, og Isak ignorerer den. Hvis ikke mamma ligefrem er synsk og udtrykker sin utilfredshed med Isaks valg af påklædning, fungerer beskeden nærmere som en rammesætning for forholdet mellem Isak og hans mor.
Næste bibelcitat fra moren virker igen tilfældigt, men faktisk er det timet genialt. Det væsentligste er ikke, hvad moren skriver, men hvornår hun skriver det – for det passer perfekt ind i handlingsforløbet. Isak er lige blevet taget i en (af sine mange) løgn(e), da han prøver at bilde sine venner ind, at fredagens vors er aflyst – mens han i virkeligheden bare havde for travlt med at spise kardemommeostemadder med Even.
I sms’en, som han har modtaget natten mellem fredag og lørdag, citerer moren Første Korintherbrev 6:11. Citatet er taget ud af et kapitel, som er et af de få steder, hvor Bibelen nævner homoseksualitet. Hun nævner dog ikke den del af verset, som handler om det:
»Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd«.
Man kan fortolke citatet og dets placering på flere måder. En klassisk fundamentalistisk fortolkning af citatet fungerer som begrundelse for idéen om, at homoseksualitet er syndigt og kan kureres gennem tro. Denne tolkning er udbredt i konservative kristne bevægelser i USA. En sådan tolkning er med til at forstærke indtrykket af moren som meget kristen og, ifølge Isaks logik, dermed imod homoseksualitet.
En anden fortolkning er mere positiv – nemlig at mamma netop ikke nævner delen omkring homoseksualitet, men har valgt at citere stykket, som handler om tilgivelse. Eftersom Jesus, ifølge kristne dogmer, allerede har taget alle menneskers synder på sig, bruger moren citaterne til at signalere over for Isak, at han er tilgivet på forhånd. Måske har hun allerede regnet ud, at han er homoseksuel?
En tredje tolkningsmulighed peger på, at moren timer sine beskeder bedre, end hun måske selv ved. Isak har netop svigtet sine venner og løjet over for dem. Kapitlet, som morens bibelcitat er taget fra, hedder ’Advarsel mod retssager mellem brødre’. Flere gange i serien omtaler vennerne hinanden som netop bros eller brødre. På den måde kan citatet forstås som morens advarsel til Isak om ikke at svigte sine venner. Generelt har mammas citater – som ellers virker belærende og malplacerede – en finurlig timing, som langsomt begynder at give mening.
Endnu et centralt aspekt af morens karakter er, at hun ligesom de andre forældre aldrig får taletid, på trods af at hun har en så vigtig rolle. Hun er usynlig og virker diffus, gammeldags og ekstremistisk. (Note: For et dansk publikum fremstår hun sandsynligvis mere karikeret i sin religiøsitet end for et norsk publikum. I Norge er der en større andel stærkt kristne end herhjemmefra).
Isak og Sanas diskussioner
Isaks nærgående og kritiske spørgsmål til Sanas religiøsitet og muslimers accept af homoseksualitet i klippet ’Evolusjonsteorien’ illustrerer mange nordmænds – og danskeres – fordomme om religion generelt og islam i særdeleshed.
Hans rant er affødt af en stribe sms’er fra mamma, hvor hun citerer Salmernes Bog 51:4-7. Salmen handler om David, som har gjort Batseba gravid, selvom hun er gift med Urias. David tilgives af Gud og renses for sine synder – ligesom David er Isak altså stadig elsket af Gud (og mamma).
På samme tid kan citatet fra Salmernes Bog tolkes som morens ønske om Isaks tilgivelse. Citatet står også som en kontrast til biologitimens emne ’genitik’ – det religiøse verdensbillede møder det naturvidenskabelige.
Det lader dog ikke til, at Isak tænker nærmere over budskabet i morens sms’er. I stedet vender han al sin frustration over religion mod Sana. Hun fungerer generelt som en fordomsnedbrydende, politisk korrekt karakter, der ingen problemer har med at gå til abefest, piv-ædru iført en stærk kombination af lilla læbestift og hijab. Samtidig skal hun jævnligt stå på mål for alverdens religionskritik: I første sæson for Vildes naive, småracistiske kommentarer og i tredje sæson for Isaks mamma-issues.
Det interessante ved Sana er, at hun på den ene side er ekstremt konservativ: Hun tror ikke på sex før ægteskab, hun bærer tørklæde, og hun drikker ikke alkohol. Samtidig formår hun at leve et helt almindeligt, norsk ungdomsliv fyldt med fester, sladder om hooking og en chill holdning over for venindernes drukture.
Sana står som modsætning til Isaks mor – hun er nuanceret og henviser ikke til Koranen. Her brydes der også med den strukturelle forestilling af den undertrykte, muslimske kvinde versus den frie, vestlige, moderne kvinde.
Lige så meget som vi elsker Sana, bliver hun dog også hurtigt lidt en karikatur på den ideelle muslimske indvandrer. Samme funktion har Mahdi i guttegjengen. Men ups, her konfronteres seerne med deres fordomme. Selvom Mahdi er sort, er han slet ikke er muslim?!
Denne kredsen om fordomme – en indvandrer er automatisk muslim, religiøse er imod homoseksualitet, og psykisk sygdom er ren dritt – taler fint til de fordomme, der trives i både det danske og det norske samfund.
Isaks navn
Til dem, der ikke lige kan Det Gamle Testamente og Første Mosebog udenad, følger til sidst en public service-meddelelse: Isak er søn af Abraham (aka. jødernes stamfader). Abraham bliver beordret af Gud til at ofre sin eneste søn, altå Isak. Abraham gør sig klar til at følge Guds bud, men i sidste øjeblik standser en engel ham og siger: »Just kidding, Gud testede dig bare«. Så skal vi ikke satse på, at det hele nok skal gå for Isak i sidste ende?
Morens sms’er, del 2
Efter Isak har opsøgt skolens kiksede, men velmenende ’læge’ i klippet ’Kvart et menneske er en øy’, sender mamma endnu et bibelvers. Denne gang er det fra Josvabogen 1:9, og hun rammer intet mindre end spot on.
Hun er (ubevidst?) med til at støtte Isak på hans vej ud af skabet. Gennem tredje sæson fremstilles moren via Isaks point of view som snæversynet og fordømmende, lige indtil hendes kærlighedserklæring i ’Life is good’-klippet.
Selvom det tidligere ikke har fremstået sådan, bakker mammas seneste sms denne analyse op. De konstante bibelcitater er hendes måde at vise støtte og omsorg over for sin søn. Morens valg af bibelcitater kredser om tilgivelse og kærlighed, og via dem understreger hun, at der også er plads til Isak i hendes religiøse verdensbillede.
Det lader til, at Julie Andem forsøger at normalisere de tre største temaer i sæson 3, homoseksualitet, religion og psykisk sygdom. Og derfor er vi sikre på, at når vi møder den umiddelbart sindsforstyrrede, fordømmende mamma, vil et helt andet billede tegne sig. Vores alles fordomme vil blive gjort til skamme.
Læs også: Anmeldelse af ‘Skam’ afsnit 8 – »så kom der lige et kæmpe tabu på banen«
Læs også: Opråb til gamle ‘Skam’-fans – giv os vores ungdomsserie tilbage