Oscar-nominerede Asghar Farhadi ramt af Trumps indrejseforbud: Nægtet adgang til årets ceremoni

For fem år siden slog iranske Asghar Farhadi sin betydning som filminstruktør fast, da han modtog en Oscar for Bedste Udenlandske Film for den fremragende ‘Nader & Simin’ (på engelsk, ‘A Separation’). I år er hans nye film ‘The Salesman’ nomineret i samme kategori, men alt tyder på, at Farhadi ikke vil kunne deltage i ceremonien.

Ifølge The Daily Beast er instruktøren er nemlig blevet nægtet indrejse i USA som konsekvens af det dekret, USA’s præsident Donald Trump underskrev i fredags. Dekretet betyder, at der ikke vil blive udstedt nye indrejsetilladelser til borgere fra syv overvejende muslimske lande, herunder Iran, i 90 dage eller længere tid. Grundlæggeren af organisationen The National Iranian American Council har bekræftet på Twitter, at Asghar Farhadi ikke vil blive lukket ind i landet for at deltage i ceremonien.

En talsperson fra Oscarakademiet har i går lørdag udtrykt foragt for dekretet og dets konsekvenser for Farhadi, skriver Variety:

»Som støttere af filmskabere – og alle menneskers rettigheder – over hele kloden, finder vi det ekstremt problematisk, at Asghar Farhadi, instruktøren af den Oscar-vindende film fra Iran, ‘A Separation’, sammen med castet og medarbejderne på dette års Oscar-nominerede film ‘The Salesman’ kan blive forhindret i at rejse ind i landet på grund af deres religion eller hjemland«.

Læs også: Kommentar: Så, er Oscar ikke en flok racistiske røvhuller længere?

Læs også: Årets Oscar-nomineringer: Her er de største overraskelser og forbigåelser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af