Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det, men… Jeg kan godt lide Calvin Harris!

Med 'Slide' og den nye single 'Heatstroke' har Calvin Harris bevist, at han er mere end en blankpoleret EDM-stjerne. En herlig overraskelse!

KOMMENTAR Først ’Slide’, nu denne her – stop, Calvin! Du er jo ved at lave soundtracket til min (og vores allesammens) sommer. Uventet er et fattigt ord…

Jeg taler om den nye single ’Heatstroke’, som jeg har hørt – lad os sige en del gange – siden den udkom i fredags som en ledsager til de solstråler, jeg misundeligt kiggede ud på fra min kontorstol.

Jeg troede aldrig, at ordene for alvor skulle lyde fra min mund, men ’jeg kan rigtig godt lide Calvin Harris’.

Ikke at jeg lige pludselig er faldet pladask for hele hans diskografi, men ’Slide’ og ’Heatstroke’ vidner om en ny epoke for den førhen så leverpostejskedelige skotte, som nu også fyrer den af Cali-style med farvede solbriller og fuldskæg.

Måske der skulle et brud med Taylor Swift til, for at Harris kunne slappe lidt mere af?

Generelt har Harris aldrig rigtigt været min kop te. Debutsinglen ’Acceptable in the 80’s’ (helt tilbage i 2006) var sjov nok i sin selvironiske (håber jeg) disco-pastiche, men hans første to album af forceret electrohouse var allerede over sidste salgsdato på udgivelsesdagen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så skete der dog en lille ting, der hedder EDM. Ikke at elektronisk dansemusik ikke var opfundet før, men USA’s collegestuderende opdagede basdroppet som ny Gud, og Harris hittede gigantisk med en næsten endeløs række af singler fra de to album ’18 Months’ (2012) og ’Motion’ (2014). Igen et lidt for ensporet EDM-damptog til min smag – undtagen ’We Found Love’, selvfølgelig.

Nu siger kalenderen dog 2017, og efter en trio af 2016-singler (’How Deep Is Your Love’, ’This Is What You Came For’, ’My Way), der fortsatte i EDM-sporet med de nødvendige afkørsler til tropical house, har Harris nu præsenteret en ny stil.

’Slide’ og ’Heatstroke’ er begge fantastiske singler, der gør op med Harris’ fortid på to måder.

For det første er han begyndt at skrive dejlige, varme og herligt funky popsange, som på ingen måde gør for meget ud af sig selv for at overdøve sangerne.

Førhen var basdroppet hovedpersonen og vokalisten bare toppen af kransekagen. Nu er Harris hoppet i baggrunden, og det er Frank Ocean, der sammen med Quavo og Offset fra Migos ejer ’Slide’ skøjtende henover producerens behagelige brise af roadtrip-pop.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På ’Heatstroke’ får vi en blid funkbas, plukket guitar og et elektrisk piano, men det er Ariana Grande, Pharrell og Young Thug, som skaber sangen.

Nu får jeg det måske til at lyde som om, at Harris’ produktioner bare er rugbrødet under fyldet, men sådan er det altså ikke ment. Der opstår en symbiose mellem musikken og gæsterne. Hvilket meget naturligt leder mig videre til det andet punkt.

Så er der nemlig gæsterne. Med undtagelse af Rihanna har Harris tidligere haft besøg af b-holdet. Ikke nødvendigvis i størrelse, men i relevans – og okay, også i størrelse. Fra Ellie Goulding og John Newman til Big Sean, Gwen Stefani og Ne-Yo.

Med de to 2017-singler er der blevet skruet op på alle parametre. Både i forhold til kvalitet, karakter og sammensætningen af gæster. Fra frontløberne i Atlanta-rappen til to r’n’b’-guldkalve og så Ariana Grande, der altså bare har en større stemme end én som Ellie Goulding.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De lyder alle fantastisk på Harris’ sange, og et tegn på en god producer er også evnen til at få sine vokalister til at stråle. Frank Ocean gør næsten ’Slide’ til sin egen sang – er vi egentlig ikke bare et sted, hvor Frank lyder godt lige meget hvad, han gør?

Så er der ’Heatstroke’. Fra Pharrells candyflossede flødefalset til Ariana Grandes elskværdigt lyse sommervokal og en totalt overlegen Young Thug, der på skizofren vis lyder som tre forskellige versioner af sig selv i løbet af sangen. Bare den måde, han siger ’Darling!’ på, er fabelagtig.

Men hvad skal det her så betyde? Er Calvin Harris – ud af det blå – blevet en producer, man skal holde øje med uden for EDM-cirkusset?

Det kunne godt tyde på det, og indtil videre har han i hvert fald ikke trådt ved siden af i 2017. ‘Kendt producer med en masse gæster’-albummet er en svær disciplin, men det kan godt lykkes – en af de senere eksempler værende Mark Ronsons ’Uptown Special’ fra 2015.

Det er svært at se, hvordan Calvin Harris skal toppe de to 2017-singler – for det første bare i forhold til gæster – men fortsætter han stimen, er jeg tilbøjelig til at tilgive ham de senere års kalorieløse EDM-udgivelser. Fortsætter han, så er soundtracket til sommeren uden tvivl i hus.

Læs også: Video: Calvin Harris spiller alle elementerne i ‘Slide’ – hør Frank Oceans nøgne vokal

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af