Roskilde Festival: Modest voksede ti cm på 45 minutter

Modest var ikke kommet for at snakke. De var kommet for at spille, og heldigvis for det. I løbet af 45 minutter fræsede, flåede og flænsede det unge rockband sig gennem det tørre støv og gav en koncert, der kun blev bedre.

Med et fremskudt kæbeparti og et sammenbidt ansigtsudtryk tog forsanger og bassist Julius Lykke fra start teten og dikterede slagets gang med sine cementfaste basgange og sine viltre sangmelodier. Han zigzaggede mellem dybe fraseringer og skurrende primalskrig, mens de ringlende guitarer supplerede glimrende på numre som ’Dugout’ og ’Want to Be Alone’.

Herpå fulgte et par tungere, udsyrede nye numre, der blandt andet løftede sløret for en besnærende tourettes-agtig sangteknik. Den romantiske støjsjæler ’Lovesong’ byggede sig op til et foreløbigt klimaks, men takket være det begejstrede publikum løftede stemningen sig yderligere, og der kom mere tryk på distortion-pedalerne, mens Stinus Kruses rockende kedler også svingede mere og mere.

Den dreng kunne spille på sine trommer. Bandet fattede det først selv lidt efter lidt, men de var gode. »Nothing«, skreg Lykke midt i et nyt nummer, hvilket var en fæl underdrivelse af den sydende seance.

De skarpe riffs på ’Glory Knight’ og den langsomt dramatiske ’Pride’ lukkede med et rørende rockcrescendo. På det tidspunkt var firkløveret allerede vokset ti cm i egen benovelse og koncertrus, hvilket er præcis den slags turbomodning, Rising-scenen er sat i verden for at opdyrke. På den led var det et perfekt match.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival