På fredag udkommer tredje led i Action Bronsons ‘Blue Chips’-trilogi, og efter ‘Blue Chips’ og ‘Blue Chips 2’ springer rapperen nu direkte til ‘Blue Chips 7000’. Vi har tidligere hørt singlerne ‘Let Me Breathe’ og ‘Chairman’s Intent’, og nu har Bronson delt en tredje forsmag i form af ‘9-24-7000’.
Beatet er lavet af den langvarige samarbejdspartner Harry Fraud, og det er et ret så tilbagelænet lydbillede, som Bronson folder sig ud over, mens han rapper om både Sting, Kevin Spacey og »Two Russian twins suck while I drive fast«.
I modsætning til de to foregående singler er Bronson dog ikke alene, og Rick Ross kommer forbi for at tage sig af det tredje og afsluttende vers på ‘9-24-7000’.
Det kommende album følger efter 2015’s ‘Mr. Wonderful’.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.