’Wind River’: Brutal anti-western fra manden bag ’Sicario’ og ’Hell or High Water’

’Wind River’ foregår i udkantsamerika. I indianerreservatets vinterlandskab lever folk »i stilhed og sne, og ikke meget andet«. Det er nordic noir, bare i Wyoming. Og ligesom i de bedste skandinaviske thrillers er mordmysteriet det, der giver adgang til det vigtige og ofte mest uhyggelige, nemlig indsigten i stedet, samfundet og menneskene.

Jeg ved intet om livet i Wyomings indianerreservater, men efter at have set ’Wind River’ følte jeg mig underligt knyttet til stedet. Som om jeg havde fået fortalt en hemmelighed om, hvad livet drejer sig om der, og hvorfor personerne er, som de er. Jeg lærte at kende noget, som kun få har indblik i.

Jeremy Renner spiller Cory Lambert, som finder en ung kvinde død i sneen. Hun er flygtet på bare fødder efter at være blevet voldeligt og seksuelt overfaldet. Sådan et mord tvinger FBI til at reagere, så en agent sendes til reservatet. Men i stedet for erfaring og autoritet får de den unge, kønne Jane Banner (Elizabeth Olsen) fra Las Vegas-afdelingen. Hun passer ikke umiddelbart ind blandt de hårdhudede og meget lidt snakkesalige indbyggere.

Lambert indvilger i at hjælpe med efterforskningen. Han er stedkendt og en erfaren jæger og sporfinder. Men måske er det også, fordi dødsfaldet minder ham om sin egen datters død tre år tidligere. I stedet for det klassiske, umage detektiv-makkerpar danner Lambert og Banner et slags far-datter-forhold. De er gode sammen, og filmisk er det et ondt greb for hele tiden at minde os om Lamberts tab og smerte.

Taylor Sheridan startede som skuespiller, blandt andet kendt for en større rolle i tv-serien ’Sons of Anarchy’. Så begyndte han at skrive sin Modern American Frontier-trilogi, der er blevet til Denis Villeneuves mesterlige ’Sicario’ og David Mackenzies glimrende, moderne western ’Hell or High Water’. Taylor Sheridan debuterer som instruktør med ’Wind River’, som måske er lidt ujævnt fortalt, men opvejes af fremragende skuespil, poetisk filmsprog og stærke, fortællende billeder fra den glitrende smukke, nådesløst barske natur.

’Wind River’ er en vellykket anti-western om at håndtere smerte, og om hård retfærdighed af den slags man ikke får gennem de officielle, lovmæssige kanaler. Det fængslende soundtrack af Nick Cave og Warren Ellis passer perfekt til naturens og indbyggernes tyngende stilhed.

Og så slipper Taylor Sheridan afsted med dialog fyldt med oneliners, som skuespillerne på imponerende vis forvalter, så det virker realistisk. »Du leder efter spor, men overser alle tegnene«, siger Lambert. Og på et tidspunkt får Banner at vide, at »Det her er ikke et sted, hvor du kan forvente backup. Det er klar-dig-selv-land«.

Nogle vil måske mene, at Sheridans symbolik med jægere og jagede er lovlig direkte, men det fungerer. Den simple, grumme kriminalhistorie giver plads til stemningsopbygning. Helt frem til den eksplosive, voldelige slutning.

---

Kort sagt:
Stærk instruktørdebut fra en af de mest lovende, nye amerikanske filmskabere, Taylor Sheridan, og Jeremy Renner i hovedrollen har ikke været bedre siden ’The Hurt Locker’. Et brutalt kig på den amerikanske vildmark. Også den psykologiske. ’Wind River’ er brillant nordic noir forklædt som en moderne anti-western.

Læs også: Interview med Taylor Sheridan – Han laver film om USA’s dæmoner, og denne gang er han vred for alvor