KOMMENTAR. Man kan kalde den mexicanske instruktør Guillermo del Toro mange ting, men uoriginal ligger ikke lige for.
Bevares, del Toro har kurateret en kontinuerlig fascination af sælsomme væsner, der har kriblet, krablet og flået sig igennem karrierens cv: Fra Hollywood-gennembruddet ’Mimic’ til den grummere ’The Devil’s Backbone’, franchise-filmene ’Hellboy’, ’Blade II’ og ’Pacific Rim’, tv-serien ’The Strain’ og naturligvis hovedværkerne ’Pans Labyrint’ og ’The Shape of Water’.
Alle visuelt bemærkelsesværdige, mere eller mindre vellykkede fabler over clashet mellem virkelighed og (mareridts)fantasi, menneske og monster.
Men selvom dette års 13-gange Oscar-nominerede ’The Shape of Water’ på overfladen er en klassisk ’Skønheden og Udyret’-fabel, er filmens eksekvering af koldkrigseventyret krydret med slet skjult nutidig Americana-kritik ikke just konventionel i moderne filmregi.
Alligevel er filmen i skrivende stund omgæret af gemene plagiatanklager, der søger at slå skår i dens chancer forud for Oscar-uddelingen på søndag. Og det aktive »søger« skal tages ganske bogstaveligt: Sjældent er en smædekampagne gået så målrettet efter struben på en Oscar-favorit i den afgørende 11. time, hvor akademiets medlemmer sætter kryds og bolle på stemmesedlerne.
Først kom en klage i januar fra en gruppe hollandske filmstuderende, der mente, at Guillermo del Toro havde snuppet ideen til ’The Shape of Water’ fra deres kortfilm ’The Space Between Us’ om en rengøringsdame, der hjælper en undervandsskabning i et laboratorium.
Lighederne var ved første øjekast påfaldende, men Netherlands Film Academy (NFA) kunne hurtigt affeje anken, da produktionen af ’The Shape of Water’ allerede var vel undervejs i 2015, da kortfilmen blev indspillet. Sagen blev sågar afsluttet med en visning af ’The Shape of Water’ på NFA og en efterfølgende venlig snak mellem filmholdet og de studerende.
Så langt, så civiliseret, men del Toros begyndende hovedpine skulle snart blive til en dunkende migræne, da den hollandske klage kort efter afføde sine egne copycat-wannabes.
Delfin vs. vandmand
I slutningen af januar meldte repræsentanter for boet til den Pulitzer-prisvindende amerikanske forfatter Paul Zindel sig således på banen og beskyldte del Toro for at have baseret ’The Shape of Water’ på Zindels stykke ’Let Me Hear You Whisper’, der blev filmatiseret i 1969. I denne forsøger en kvindelig vicevært at befri en delfin fra et forsøgslaboratorium.
»Vi er chokerede over, at et stort filmstudie kan lave en film der helt åbenlyst er baseret på min afdøde fars arbejde, uden at nogen har krediteret ham eller henvendt sig til os for at erhverve sig rettighederne«, udtalte forfatterens søn David Zindel til The Guardian.
Der er da også mange sammenfald mellem ’Let Me Hear You Whisper’ og ’The Shape of Water’: I begge film bliver en rengøringsdame/vicevært gode venner med et undervandsvæsen, som de fodrer og danser for med en gulvmoppe til tonerne af romantisk musik. I begge film vil onde mænd bruge væsnet til at udvikle militære våben, og begge hovedpersoner forsøger derfor at smugle det ud i en vogn med vasketøj med hjælp fra en kvindelig kollega.
Men to kreative sjæle kan godt tænke i samme baner, og ingen af ovenstående sammenfald er unikke dramaturgiske karakteristika i bredere forstand: I filmmusicalen ‘Annie’ gemmer hovedpersonen sig på et tidspunkt også i en vasketøjskurv, mens hotelejer Basil i ‘Halløj på Badehotellet’ gemmer en død gæst i selvsamme. Og i tv-serien ‘Flipper’ måtte den godhjertede delfin reddes fra menneskelige uslinge, der så muligheder i at forvandle kræet til et trænet undervands-‘våben’/kattemad. Hertil må tilføjes, at den nostalgiske, samfundspolitiske helgen-portrætteringen af kvindelige moralske fyrtårne fra den lavere middel- og underklasse da heller ikke ligefrem er en ny opfindelse i amerikansk film.
Både ‘The Shape of Water’ og ‘Let Me Hear You Whisper’ skylder begge mere til tidligere årtiers pulp-monsterfilm og deres samtids tiltagende klimabevidsthed end til hinanden. De to films slutninger og birollekaraktergalleri er vidt forskellige, og hovedpersonen i Zindels stykke er ikke stum som Sally Hawkins’ Elisa i ’The Shape of Water’ – en helt essentiel detalje for del Toros plot.
Fox Searchlight, studiet bag ’The Shape of Water’, var hurtigt ude med et modssvar:
»Guillermo del Toro har aldrig hverken læst eller set hr. Zindels stykke i nogen form. Mr. del Toro har i løbet af sin 25 år lange karriere skabt 10 spillefilm, og han har altid været meget åben omkring sine inspirationskilder. Hvis Zindel-familen har spørgsmål til dette originale værk (’The Shape of Water’, red.), skal de være velkomne til at tage en snak med os«.
Den invitation var ikke nok til at overbevise Zindel-boet, der i sidste uge sagsøgte filmmageren og hans producer Daniel Kraus. Zindels sag føres af Hollywood-advokaten Marc Tobatt, der af Forbes Magazine er blevet kaldt en af de mest indflydelsesrige rettighedsadvokater i underholdningsindustrien – Tobatt har blandt meget andet tidligere sagsøgt Warner Bros. og DC Comics over rettighederne til ’Superman’ og repræsenterer Ray Charles’ bo efterkommere.
Guillermo del Toro har taget søgsmålet med oprejst pande og er med egne ord mere end klar til at gå i retten, med fuld opbakning fra Fox Searchlight. Tidspunktet for Zindels anklager er ikke gået instruktørens næse forbi:
»Timingen gør mig simpelthen dårlig. Det er ret tydeligt, hvad der foregår her«, sagde del Toro til Deadline med direkte reference til den aktuelle Oscar-højtid. »Mange film har centreret sig om at sætte et vildt dyr fri, ikke mindst ’The Day of the Dolphin’, der faktisk blev skrevet år før Zindels stykke. Det her svarer til at sige, at ’E.T.’ ville være den samme historie, hvis du skiftede rumvæsnet ud med en hamster«.
Tyveri eller konspiration?
Som om sagsanlægget ikke var nok, har den franske filminstruktør Jean-Pierre Jeunet endvidere anklaget del Toro for at have stjålet en scene fra ’Delicatessen’, hvori de to hovedkarakterer bevæger fødderne i takt til musikken fra en film, der kører i fjernsynet. Lige ved og næsten akkurat som ’The Shape of Water’s heltinde Elisa gør det sammen med sin homoseksuelle nabo (Richard Jenkins).
Del Toro har også blankt afvist dette postulat, men den negative medieomtale klæber nu til ’The Shape of Water’ som en grådig sugemalle, der slubrer den nostalgisk drømmeriske films positive Oscar-buzz i sig hurtigere, end nogen kan sige smædekampagnekonspiration.
Man kan med rette stille et tre-billboard-stort spørgsmålstegn ved, hvorfor hverken Zindel-boet eller Jeunet har gået på barrikaderne noget før. Er det Oscar-hypen, der har fået ulvene til at lugte blod og en gylden mulighed for at tjene hurtige erstatningssummer ud fra en grisk formodning om, at del Toro vil være ivrig efter at lukke munden på enhver, der kan skade ’The Shape of Water’s vinderchancer?
Oddsene skriger til himlen – og det er langt fra første gang, at en populær film oplever et sviende Oscar-backlash i slutspurten. Men som det fremgår fra del Toros lejr, er instruktøren ikke bleg for at gå i brechen for sit hjertebarn.
Plagiatsager er big business i samtlige underholdningsindustrier og især i det amerikanske, hvor det siges, at Hollywood filmstudier er så påpasselige med at gardere sig imod fremtidige rettighedsballader, at de sender kuverterne med manuskripter fra aspirerende filmskabere tilbage i uåbnet tilstand.
De færreste former for prævention yder dog 100 procents sikkerhed, ej heller i Guds eget land, og af de mange, mange andre film udover ’The Shape of Water’ der igennem tiden er blevet anklaget for plagiat kan nævnes ’The Hurt Locker’, ’12 Years a Slave’, ’The Artist’, ’Die Hard’ og ’Groundhog Day’ – ikke at forglemme ’12 Monkeys’, hvis engelske premiere i sin tid måtte udskydes da en visual designer spottede en stol i filmen, der lignede hans design.
Tematiske sammenfald er velkendte og uundgåelige i kunstens verden, og fortællinger om stakkels forsøgskaniners lidelser for menneskedyrets kyniske hånd og/eller unge kvinders romantiske fascination af magiske hanvæsner er lige så universelt attraktive, som de er tidløse. Det er eksekveringen, detaljerne, historien i rammen, der skiller fårene fra bukkene, og ’The Shape of Water’ fra ’Befri Willy’.
Det er oprigtigt svært at forestille sig, at en så garvet instruktør som del Toro vitterligt skulle have tyvstjålet idé og specifikke scener fra de førnævnte titler. Manden har brugt et kvart århundrede på at bevise, at han er en af filmlands mest sprudlende eventyrfortællere med en umiskendelig fantasy-signatur, der spinder sig som en blodrød tråd igennem repertoiret.
Skønt ’The Shape of Water’ ikke er min personlige favorit til at vinde Oscar-nattens hovedpriser, håber jeg inderligt, at polemikken omkring filmens originale historie drukner i en sump af golddigger-malice i behørig afstand fra akademimedlemmernes stemmebokse, og at den ikke vil trække en spor af slam med sig på den røde løber. Det fortjener Guillermo del Toro og hans vandmand ikke.
Se hele vores Oscar-dækning HER.
Læs også: Det notoriske Oscar-backlash forvandler yndlinge til prygelknaber – også i år