Lord Siva har altid haft evnen til at lave bangers. Se bare sidste års stripklubshymne ’Lapper’ med TopGunn. Eller det euforiske omkvæd fra ’180’. Men på sine udgivelser har sangeren med den ubeskriveligt skrøbelige og smukke stemme tit trukket sig tilbage i sig selv.
På den nye single ’Elegant’ med den excentriske norske rapper Unge Ferrari kaster Lord Siva sig ud i en mere trappet og tung stil, der ifølge sangeren selv er en god indikation for, hvad man kan vente sig på det kommende album. Og det er et spændende nybrud.
For den følsomme sanger har aldrig rigtig været ham, der sprøjtede champagnen ud af flasken eller kastede sedler efter strippere. Hans melankolske klubmusik er mere lyden af en fortabt skikkelse, der famler efter mening i nattens mørke – selv om Lord Siva i vores interview insisterer på, at han ikke er dén kronisk deprimerede natteravn, han tit bliver fremstillet som.
Og musikken taler sit eget sprog: Den har været ensom på ’En Som’, næsten manisk på ’3. Dag’ og tit virkelig eksistentielt fortvivlet – en slags Skriget på natklubben.
Men nu er det som om, Lord Siva bevæger sig en smule ud af tågen. Det er stadig sangeren, som vi kender ham – med den umiskendelige stemme og de hiphopinspirerede fraseringer. Men det her er også hårdere, mere udadvendt – Siva selv kalder det for »Lapper 2.0«
Hvordan har han fundet ind til den nye retning? Og hvilken betydning har forbindelsen til norske rappere som ’Elegant’-gæsten Unge Ferrari?
Din nye single er lidt hårdere, end vi er vant fra dine udgivelser. Hvordan er din mentalitet, når du laver de her mere banger-agtige sange?
»Sangen er faktisk fra et album, der kommer senere i år. Det er ikke lavet for at være en single, for den er faktisk en del af min næste udgivelse. Jeg lavede den med Noodle, og så blev det meget hårdt. Hele albummet lægger op til, at folk skal ruskes rundt til koncerter og hoppe fuldstændig vildt. Det er en anden tråd for mig«.
Kan du fortælle mere om albummet? Nu ved vi jo, at Unge Ferrari er med…
»Jeg synes, Unge Ferrari er en sindssyg musiker. Faktisk ser jeg ham mere som musiker end rapper. Han er god til at udfolde sig, og jeg har brugt ham på både ’Elegant’ og på et introstykke. Derudover har jeg brugt nogle sindssyge musikere, som Simon Littauer, Anders Folke og Niels Brandt fra The Minds of 99. Carl Emil (Carl Barsk, red.) er også med og co-producerer. Men den eneste feature er Unge Ferrari«.
Hvordan mødte du første gang Unge Ferrari?
»Det var på et tidspunkt, hvor Emil Stabil havde ham med rundt i Danmark på turné. De var også i Sverige og Norge. Jeg mødte ham på Sigurdsgade i København og synes, han var interessant.«
Han har også en ret vild stil generelt…
»Han ser vild ud! Meget rapperagtig. Han giver en fuck. Han har en speciel stil med grills og tatoveringer. Han er kæmpestor i Oslo, men har alligevel holdt ved sin stil. Det er en meget kunstnerisk stil – det er mere sådan, jeg ville beskrive det«.
Du har også set, præcis hvor stor han er i Norge – I har spillet sammen i Oslo, ikke?
»Ja, jeg supportede Unge Ferrari sammen med Leslie Tay og Vinter Boomin og flere, da han spillede med Arif (norsk rapper, red.) foran 10.000 mennesker i Oslo. Det er helt sindssygt: Altså de har kun seks millioner indbyggere, og så havde de solgt 8.000 billetter i forsalg og spillede i en kæmpe arena. Leslie Tay er en svensk rapper, som jeg gerne vil lave noget sammen med. Han har en sang, der hedder ’Rockstar’, der er vildt fed«.
Hvordan endte dig og Unge Ferrari med at lave en sang sammen?
»Omkring et år efter Sigurdsgade skulle han spille på Vega sammen med Arif, og så fik jeg mit label til at flyve ham over to dage inden, så vi kunne lave musik sammen. Unge Ferrari kom med en gang, der hed Nora Collective, som jeg synes var fuldstændig geniale«.
Hvordan var det at arbejde sammen med dem?
»Man kunne mærke, at de tænkte ’fuck, hvordan du ser ud’ – det var totalt irrelevant. Det eneste, det handlede om, var musikken. Sådan har jeg det også: Hvis det handler om andet, er du i den forkerte branche. Så skal folk søge ind på Unique Models i stedet«.
Handler det for meget om alt muligt andet i dag?
»Da jeg startede, havde jeg intet tøj, ingen penge og ingen mobil. Jeg kunne først skrive til folk, når jeg kom hjem og kunne låne en computer af Danni Toma, som jeg boede sammen med. Så skrev jeg til folk og tog afsted for at lave musik. Jeg så ikke sej ud eller noget. Jeg synes, at hvis du er en kunstner, er musikken nok at arbejde med. Folk skal nok kunne lide dig uanset hvad«.
Det lyder som om, du er ret afklaret omkring den du er, og den du vil være. Er du mindre rastløs for tiden – også i forhold til at feste og den slags?
»Her på det sidste er jeg meget mere rolig, også fordi jeg har holdt en pause. Jeg er bedre til at hvile i mig selv. Det er okay at sidde hjemme og spille PlayStation. Det giver mig meget ro – men altså, det stopper mig ikke fra at tage ud og lave ting«.
Ja, for før har din musik jo tit handlet om at være i byen – og tit også om at føle sig ensom eller fortvivlet samtidig.
»Ja, og have det sådan helt ambivalent! Sådan har jeg det stadig. Jeg har tit oplevet, at folk altid vil have, at man smiler. Men selv hvis jeg er glad, smiler jeg jo ikke 24 timer i døgnet. Så får jeg den der: ’Brian, er du okay’? Ja, for helvede, det er jeg! Så bliver jeg helt slået ud og tænker: ‘Ser jeg ikke glad ud? Hvad fanden skal jeg?’ Jeg gider ikke gå rundt og ligne en euforibombe for at please andre«.
Så natten kalder dig stadig?
»Ja, det er ikke faldet til ro. På den nye plade er der et nummer, der hedder ’Øjne i natten’ og et der hedder ’Natten slipper op’«.
Hvad er det fascinerende ved natten?
»Det handler om at være selve lyset i nattens mørke. Man er i mørket, men vi er selv lys. Det er det, vi søger i natten. At brænde ud. Det gør man jo alligevel på et eller andet tidspunkt. Det handler bare om at brænde så meget som muligt i natten. Det er den eneste måde, jeg kan beskrive det på«.
Se video: Håndbajerbekendelser med Lord Siva