Kali Uchis går Amy Winehouse i bedene på pastelfarvet debutalbum
Ser man på et billede af Kali Uchis, kan det være svært at stoppe hjernen fra at associere til salig Amy Winehouse. Med sit modermærke, markerede øjenbryn og boppede hår minder colombiansk-amerikanske Uchis usigeligt om den karismatiske britiske sangerinde, der døde alt for tidligt, og på nogle af hendes sange er det sågar svært at høre forskel.
Selv om ligheden er slående, er den dog ikke definitiv. For hvor Winehouses unikke lyd i høj grad opstod i samarbejdet med Salaam Remi og Mark Ronson, har Kali Uchis omgivet sig med en bred skare af producere. Således også på hendes debutalbum, der kommer i kølvandet på en ep og et mixtape samt en række sporadiske singler og gæsteoptrædener.
At albummet bærer titlen ’Isolation’ må derfor også være en reference til det introspektive tekstunivers, for Uchis er langt fra alene på albummet. Snarere befinder hun sig i yderst godt selskab: Fra Californias fineste i form af Om’mas Keith, Tyler, The Creator og Thundercat til britiske Damon Albarn og canadiske band BadBadNotGood for blot at nævne et udsnit af de bidragende artister. Ja, faktisk har hvert nummer sin egen producer.
Resultatet er dog langt fra en kakofoni, men snarere en stramt kurateret æstetik med salonpoppede produktioner og pastelfarvede videoer til de hidtidige singler. Netop de to første singler, de dancehall- og reggaeton-inspirerede ’Tyrant’ og ’Nuestra Planeta’, illustrerer imidlertid også spændvidden på pladen, for selv om de ligger sig som et yderpunkt til mange af de andre sange, er de stadig leveret med en overlegen elegance, der gør, at man som lytter ikke føler sig udsat for falsk varedeklaration.
På tværs af numrene kan man nemlig spore en længsel efter svundne tider, om det så er 60’ernes bubble-gum, bossa nova og Burt Bacharach, millennium-årenes Neptunes-produktioner eller 00’ernes tropiske inspirationer. ’Flight 22’ kunne have tilhørt Dusty Springfield i en anden tid, ’Teeth In My Neck’ kunne have været fra et af Kelis’ gennembrudsalbum, og de bemeldte singler fra Rihannas ditto.
Og så er der Winehouse, som får en slet skjult hyldest på ’Feel Like a Fool’ med sin frivole tekst og Motown-blæsere. Som et kuriosum er det med danske ører også svært at høre sig uden om en vis inspiration fra Quadron og særligt Coco O.’s fraseringer på numre som ’Body Language’, ’Flight 22’ og ’Coming Home’ (prøv selv at lyt!), og selv om de nationale briller måske farver optikken, må man alligevel anerkende den danske duos bidrag til nutidig amerikansk populærmusik.
Kort sagt:
’Isolation’ er tæt på at være præcis det debutalbum, man kunne have ønsket sig fra Kali Uchis. Størstedelen af numrene er bærer af samme salonpoppede produktion, der har kendetegnet hende hidtil, og de numre, der ikke er, er på elegant vis tilpasset æstetikken på ’Isolation’, der på trods af de mange forskellige producere ender med at lyde overraskende helstøbt.
Læs også: Tyler, The Creator og Kali Uchis forvandler Jimmy Fallons tv-studie til Hawaii