Wingfish

Kartoflerne skrælles, skæres i ret tynde skiver og lægges lagvist med finthakket løg i et smurt ovnfast fad. Sådan begynder opskriften på knurhane, eller på engelsk: Wingfish.

Vi henter måltidet i Silkeborg i form af en opfølger-EP fra rock-kvartetten Wingfish. Udfaldet er godt, kantet rock efter den traditionelle opskrift.

Som i andre gode opskrifter gælder det, at råvarerne skal være friske og af god kvalitet. Og råvarerne er af fin kvalitet. De fleste af dem. Siden første udspil er Peter Kristensen trådt ombord med sin guitar, og hælder nu små muskatnødder ned i anretningen i form af legende riffs. Det pynter lige så meget som det giver en fyldig rocksmag, og giver sammen med Allan Østerdahls trommeslag et stabilt og teknisk sammenspil. Et sammenspil, som godt kunne ligne Faith No More rørt op med tidligt Kashmir.

Men Jesper Larsens vokal har det svært. Ét øjeblik på skoleengelsk, et andet med sydstatsvræng, og et tredje i besvær med at ramme rene toner, men hele tiden med en vis usikkerhed i rollen som uønsket krydderi.

Vokal-bismagen gør det svært at fordøje det ellers lovende og velfungerende band med begavede kompositioner og rig afveksling – som i øvrigt nok kunne springe langt ved at lægge om til modersmålet.