Brian Wilson

Mens mange af os vader rundt herhjemme og prøver at undgå at jokke i de tiltagende mængder af vandpytter med vores tyndslidte All Stars, er sommeren langt fra forbi i Brian Wilsons verden. Efter den noget forsinkede udgivelse af det indiskutable mesterværk ‘Smile’ og en temmelig uheldig juleplade, skriver Brian Wilson igen sange, de fleste kan forstå og fordøje.

‘That Lucky Old Sun’ er Beach Boy-legendens hyldest til sol, sand i sandalerne, strandpromenaden i Santa Monica, og ikke mindst til sig selv. Wilson er tilbage på sin gamle hjemmebane. Hans sangskrivermakker, det musikalske wunderkind Van Dyke Parks, binder albummet sammen med små spoken-word bidder, men ellers er de klassiske klaverbaskere, harmonier og den lykkelige L.A-melankoli lige efter den lidt kedelige bog. Til trods for at den 66-årige sangers vokal ikke helt besidder samme ‘rusten havelåge-romantik’ som Dylans, er det dog en glad og genoplivet Wilson, vi møder. Også selvom Brian på ‘Oxygen to the Brain’ fortryder de mange spildte år, hvor han var nedsunket i misbrugets og depressionens mørke.

Det her er The Beach Boys-light. Et løst sommer-koncept der burde få enhver lytter til at drømme sig væk til Sydcaliforniens strande og Sunset Boulevards vidder, men også et album der vil få svært ved at ramme andre, end det allerede indviede publikum. Altså ingen nye fans under solen her, men derimod lidt at varme sig ved for alle os andre.