Sufjan Stevens

‘The Hawk War, or How to Demolish an Entire Civilization and Still Feel Good About Yourself in the Morning, or, We Apologize for the Inconvenience but You’re Going to Have to Leave Now, or, I have fought the Big Knives and will continue to fight them until they are off our lands!”‘ er titlen på en af de sange, der optræder på amerikanske Sufjan Stevens’ nye album ‘Illinois’.

Det er en lille bagatel af et instrumental-nummer, men via titlen samtidig en harsk kommentar til de blodsudgydelser, der har fundet sted på det Nordamerikanske kontinent. Som den temmelig eminente titel antyder, er det ikke et hvilket som helst gråt hverdags-hoved, der sidder på skuldrene af historiefortælleren Stevens, og dette slås fast med syvtommersøm, når musikken på dette fremragende album folder sig ud i al sin spraglede, kalejdoskopiske forunderlighed.

Pop, rock, musical, folk, singer/songwriter, orkestral og symfonisk storhed og intimitet – der er ikke så lidt at komme efter. Men at skulle sætte et genremærkat på denne plade – og begynde at optrevle dens enkelt-elementer og søge at indkredse udtrykket virker næsten urimeligt afgrænsende og fattigt i forhold til den rigdom af menneskelighed og mangfoldighed, der oprulles i tekst og musik på ‘Illinois’. Pladen skal høres, mærkes og føles ikke mindst – det er trods alt en svungen livline fra en krøllet og storsindet hjerne over et dunkende, vitalt hjerte, som Sufjan Stevens kaster ud til folket.

‘Illinois’ er et katalog over minder, menneskelig lidelse, tragedie, glæde og livsappetit. Det er historie- og skæbnefortællinger på personligt og nationalt, eller om man vil, global plan. I små og store træk fortælles og besynges detaljerne, dramaerne og hverdagsbegivenhederne – kort sagt senerne, der holder den amerikanske kolos sammen. Og hvor er det dog rørende og inspirerende.

Lad så gå, at der er visse ujævnheder hist og her. 22 sange er en stor mundfuld, men mindre kan ikke gøre det. Sangene og følelserne flyder fra Stevens som en indre nødvendig. Derfor kan man snildt tilgive ham, at lytterens tålmodighed testes med den lange spilletid, for ‘Illinois’ er en plade, hvis kiksere og vildfarelser er langt mere interessante og vedkommende end kvaliteterne hos slet ikke så få andre kolleger.