The Hellacopters

Så har de ukronede, svenske truckerkonger tørret cigaretskodderne og de indtørrede Pripps-plamager af instrumenterne og sendt en ny portion blues’et rock’n’roll i kredsløb. Med udspillet ‘Rock & Roll Is Dead’ er intet nyt tilføjet til deres musikalske repertoire, hvor de løsthængende guitarriffs stadig ligger øverst på deres præferenceliste. Og det overrasker selvfølgelig ikke. Om muligt er der dog føjet endnu en kliche til, idet albumtitlen genkalder et svagt ekko fra sluthalvfemserne, hvor rockmusikere som Billy Corgan og Lenny Kravitz stod i kø for at proklamere, at rocken nu var død.

Om end originalitet er et bandeord i helvedeshelikopterens vokabularium kan man ikke benægte, at de mestrer deres begrænsede omfang af virkemidler til fulde – det efterlader åbneren ‘Before the Fall’ ingen som helst tvivl om. Dog kæmper de tretten numre en brav kamp med at få skilt sig ud fra hinanden, hvilket ikke rigtigt lykkes, samtidigt med at frekvensen af banale betragtninger er oppe og tangere det småpinlige.

Tekstmæssige tematiseringer af i sin egen bandtilværelse eller fjernsynets overflødighedshorn af ligegyldigheder er hørt skarpere end dem, der præsenteres her. Trods de enkelte tomgangspassager må man dog tage hatten af for den dedikerede måde, hvorpå The Hellacopters bliver ved med sende potent Pripps-rock ud af de svenske skove.