Cyberbullying: Nicki Minaj går over stregen, når hun får fans til at jagte privatpersoner

Nicki Minaj har netop beordret sine fans til at angribe en journalist fra Billboard. Det er ikke første gang rapperen misbruger magten over sine følgere, og det er en uacceptabel tendens.
Cyberbullying: Nicki Minaj går over stregen, når hun får fans til at jagte privatpersoner
Nicki Minaj. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images for BET)

KOMMENTAR Endnu en dag, endnu en ny kaotisk historie om Nicki Minaj. Den seneste uge har rapperen skabt røre ved at slå fra sig til højre og venstre i kølvandet på de skuffende salgstal for albummet ‘Queen’, der ikke magtede at indtage førstepladsen på den amerikanske hitliste.

Indtil videre har hun angrebet Travis Scott, hvis ‘Astroworld’ forsvarede sin førsteplads, for at snyde sig til placeringen ved at sælge sit album gennem merchandise-salg og koncertbilletter. Og hun har angrebet Spotify for angiveligt ikke at støtte hendes album som straf for hendes association med Apple Music. Hun har samtidig sammenlignet egen sin kamp med slaveoprøreren og frihedskæmperen Harriet Tubman.

Indtil videre har Nicki Minajs opførsel mere været pinlig end farlig. Hun har selv, på tåkrummende vis, forsøgt at booste sine salgstal på samme måde som Scott, hvilket har fået hende til at fremstå dobbeltmoralsk. Samtidig har Spotify også forsvaret sig mod anklagerne, og så har hendes sammenligning med Harriet Tubman selvfølgelig vakt en del kritik.

Men senest har newyorker-rapperens opførsel taget en drejning, der sender hende ud over grænsen for det acceptable: Hun har nemlig brugt sin fanskare som en personlig hær og sendt dem ud for at angribe en privatperson.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter Billboard publicerede en artikel om, at Nicki Minajs turné med Future var aflyst, blev rapperen nemlig rasende. Ifølge hende var det nemlig ikke (som der stod en række steder på internettet qua en hemmelig kilde) manglende salg, der var skyld i aflysningen. Det var fordi, hun ikke havde haft tid til at øve. Desuden var turneen ikke aflyst, men rykket til senere næste år.

Fair nok, kan man sige. Selv om Future ikke er med på de nye datoer i USA, og selv om koncerterne ligger pænt langt ude i fremtiden. Men Nicki Minaj nøjes ikke med at give sit dementi.

I går gav hun følgende ordre til sine millioner af følgere og fanklubben, der er kendt som The Barbz: »Barbz, find navnet på denne skribent, ram dem, og fortæl dem, at det her er én sort kvinde, som de ikke kan trænge op i et hjørne med bedrageriske udskamningstaktikker«. Hun skrev desuden, at skribenten var nomineret til »cock sucka of the day«-prisen, som hun uddeler i sit radioprogram Queen Radio hos Apple Music, og kaldte historien for en del af et »ækelt narrativ«.

Okay, på overfladen er det her endnu et led i Nicki Minajs offentlige nedsmeltning, der tidligere har ramt folk som Travis Scott. Nu rammer det så bare nogle andre.

Men det er ikke hele historien. For det her er ikke bare endnu en rant fyldt med ufunderede anklager og selvforherligende sammenligninger. Det her er cyberbullying. For denne gang rammer hun jo ikke en ansigtsløs virksomhed som Spotify eller en kunstner i øjenhøjde. Det her rammer en enkeltperson med et par hundrede følgere. Overfor Minaj og hendes 90 millioner på instagram og 20 millioner på Twitter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

You are now in the running for #CockSuckaOfTheDay award on #QueenRadio this Thursday. Barbz get me the name of this writer then hit them & tell them this is one black woman they will not bully into a corner by FRAUDULENT SHAMING TACTICS. So to clarify; because I realize common sense is far from common… I haven’t CANCELLED anything. I reversed the order of the US & EUROPEAN LEGS of my tour. This is for obvious reasons to anyone with a brain. My album was originally going to drop in June which would’ve given me 3 months of tour rehearsal. However, I was still writing & recording up to last week. We are all grown right? We can all do math right? Or will they just pretend to not have basic sense so that they can board the Nicki Hate train & get some clicks? I can’t rehearse 4 WEEKS for a tour I originally planned on rehearsing 3 months for. I give my fans QUALITY. I write & co produce my own music. Therefore, I can’t rehearse while I’m WRITING & RECORDING my album. My true fans understand & know that I will deliver an extraordinary US TOUR which begins in MAY just like I delivered an extraordinary album entitled #Queen. My European fans get the SAME EXACT DATES they’ve always had. Australian fans SAME EXACT DATES they had. Cancelled what? Where? The narrative they are trying to create is disgusting. But I must say, I’m enjoying this. I love bringing some excitement to this shit. I love having the balls others only dream about. Wait, who’s been dreaming about balls? ? There’s another publication I’m giving CSOTD award to. I won’t tell you who. It’s a surprise ? Shout out to my fans around the world. I love you guys so much for holding me down. I’m working on a M&G experience for the tour & will update you ASAP.

A post shared by Barbie® (@nickiminaj) on

Minutter efter indlægget udkom, skete det uundgåelige så. Nogle af Nicki Minajs mest dedikerede følgere, der altså som sværm kaldes The Barbz, havde fundet journalisten og spammet alle hans billeder med fornærmelser og hån.

Den her form for målrettede fanangreb er en del af en større tendens, hvor fanatiske tilhængere agerer som en stridslysten masse. Men det er sjældent, at fanskarer bruges så kontrolleret og målrettet som her. Og det var faktisk ikke engang første gang, det skete.

For allerede for et par måneder siden angreb Nicki Minaj en Twitter-bruger, der havde udtalt sig mildt kritisk om hendes musik. Nicki Minaj kaldte hende grim, misundelig og en masse andre ondskabsfulde ting, og det hele endte med, at rapperens offer blev fyret fra et hiphop-nyhedssite, hvor hun var praktikant.

Det siger sig selv, at den her slags koordinerede angreb på kritiske stemmer er totalt uacceptable. De her internet-fangrupper har ofte vist, hvor voldsomme de kan være. Tænk bare på, da ‘Star Wars’-fans mobbede skuespiller Kelly Marie Tran fra den seneste film, indtil hun flygtede fra internettet efter racistiske og sexistiske tilsvininger.

Men det her er skridtet videre: For hvis skarerne af internetfans kan være så voldsomme uden motivation, hvor aggressive kan de så være, når idoler som Nicki Minaj decideret bruger dem som våben mod (forholdsvis) forsvarsløse modstandere? Det er en decideret uhyggelig tanke, at folk som Nicki Minaj blot behøver pege på et offer, der så angribes af masserne uden hensyn og uden rettergang. Og det er direkte forkasteligt, at Minaj i dette øjeblik føler, at hun behøver bruge disse taktikker for at opretholde sit image.

Læs også: Pinligt: Nicki Minajs tilføjelse af ‘Fefe’ til ‘Queen’-tracklisten er ren desperation

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af