Mikael Simpson

Han har altid været det. Og han er det egentlig stadig. En gør-det-selv-mand altså. Men selvom Mikael Simpson kan skrue sange sammen, så er han alt andet end blot en håndværker. Han er en kunstner, der går sine egne veje og helst vil bestemme selv.

På sit fjerde studiealbum har natteravnen fra Nørrebro dog fået en smule hjælp. Ikke udefra, men fra sin nærmeste omgangskreds. Og så har han skiftet soveværelset ud med sit eget studie. Begge dele er hørbart, og det får ‘Slaar skaar’ til at skille sig mærkbart ud fra Simpsons sædvanlige sound. Nu er der blevet lukket lidt luft ind i produktionen, hvilket farver lydbilledet i nye nuancer. Men lys er der dog stadig ikke skyggen af. Andre må synge for på ‘Don’t Worry, Be Happy’. Simpson gør det i hvert fald ikke. Heldigvis.

Efter at have udforsket og i en vis forstand udtømt mulighederne i sin Mac på tre unikke udspil er det i fjerde forsøg blevet mere analogt og mindre digitalt. Mere poppet og mindre dubbet, selvom vennerne fra Lulu Rouge har leget med på ‘Medicin’, der burde udskrives på recept til alle. Udover hans eget glædesløse guitarspil, er der flere rigtige instrumenter med, spillet af rigtige mennesker. På halvdelene af sangene af Simpson selv, mens blandt andre Asger Badens tangenter spreder spilledåse-stemning hist og her. Og det får det især til at løbe koldt ned ad ryggen på den varmblodige vuggevise ‘Koldt’.

Simpsons nye sange er mere umiddelbare og knapt så indelukkede som de gamle. Men de er ligeså fængslende at lytte til.