Brakes

Britiske Brakes, der i USA har været tvunget til at ændre sit navn til Brakesbrakesbrakes på grund af ophavsrettighedsklammeri med et rockband fra Philadelphia, har begået et utroligt varieret tredje album. Mange forskellige stemninger og inspirationskilder bliver sat i spil og vidner om, hvor stærke Brakes er udi sangskrivningens kunst.

Det afsindigt farlige nummer ‘Two Shocks’ åbner ‘Touchdown’. Farligt er det, fordi man risikerer aldrig at komme videre til de resterende 11 skæringer, for adskillelige genlytninger af denne lækre-smækre skæring er uundgåelige. Underligt nok har briterne valgt den mindre iørefaldende ‘Don’t Take Me to Space (Man)’ som bandets førstesingle. En gedigen rocksang der handler om ikke at ville bortføres af aliens. ‘Worry About It Later’ er en sødmefyldt ‘Belle and Sebastian goes jinglejangle’-skæring, ‘Eternal Return’ er en folket beardpop-skæring, og sådan kan man i princippet blive ved med at kaste om sig med referencer.

Det imponerende ved ‘Touchdown’ er, at det faktisk ikke lyder usammenhængende, men at albummets forskelligartede numre tværtimod bliver bundet sammen af en gennemgående sorgløs og naivistisk fornemmelse.

Bemærkelsesværdigt er det også, at albummet kun varer 36 minutter, men indeholder 12 sange og endda et skjult nummer. Brakes har således lavet et guitaralbum bestående af korte, koncise sange. Alle sangene holder vand, og briterne leger uprætentiøst med mange genrer og fremstår som et gennemtænkt og yderst interessant projekt.