Juvelen

»Straight from the motherfucking dungeons of pop!« Jonas Pettersson giver seriøst ikke en fuck, hvad folk tænker, og derfor er forestående nok også det første, man læser i hans biografi. Den blege svensker med de tynde overarme og den spinkle stemme har en mission, og det er at genvinde popmusikkens gode navn. Det lyder som et større foretagende, men med produktioner i verdensklasse og et ironisk glimt i øjet virker det ikke helt usandsynligt.

De mere uptempo sange som ‘Hanna’, ‘They Don’t Love You’, og senest ‘Don’t Mess’ har allerede fået en del airplay i hjemlandet og lægger albummets høje niveau fra start. Groovy baslinier, funky og fængende melodier og en herlig, underspillet sensualitet er tre vigtige faktorer hos albumdebutanten, der blander Prince-falset og funk-referencer med beats og synth. Ballader som ‘Watch Your Step’, ‘Everytime’, ‘A Dream’ og ‘Spring – Summer’ giver albummet kant, og tilsat lidt elektronisk lir og simple, men charmerende kærlighedstekster kan kun de færreste lade være med at overgive sig fuldkomment.

Modet til at fordybe sig i popmusikken og bryde med indieverdenens uskrevne regler er misundelsesværdigt. Juvelen følger sit hjerte rent musikalsk, og har alt det, bands som Private aldrig vil få, fordi de ikke på samme måde er ægte. Debuten indeholder intet fyld, men er catchy som bare pokker. Fremtiden virker derfor rigtig lys for den unge svensker, og det bliver spændende at se, om han kan følge albummet op.