Faun Fables

Dawn ‘The Faun’ McCarthy, amerikaneren bag Faun Fables, har aldrig solgt synderligt mange plader. Dertil har hendes karakteristiske folk altid været for skæv. Alligevel har hendes udgivelser det med at skabe røre i indie-andedammen. Både fordi hun ganske enkelt skriver gode sange og fremfører dem med sin ligeså fremragende stemme, og fordi hun formår at kombinere det tilgængelige med det skæve udtryk, der har kendetegnet den seneste bølge af hypet free-folk.

I den forstand er alt ved det gamle på Faun Fables’ lille ny. En indikation får man allerede gennem temaet. Ep’en er den første i en række udgivelser, der vil behandle kvinders rolle i hjemme. Umiddelbart en genkendelig tematik, som dog er mere utraditionel som grundlag for en musikudgivelse og om ikke andet mere jordnær end mange af de syrede, ofte okkulte tematikker, der har spøgt i den føromtalte free-folk-bølge.

Heldigvis er det mindre trivielt, end det lyder. Teksterne er vedkommende, og både McCarthys stemme og hendes melodier er stadig fremragende. Sangene er forholdsvis let tilgængelige med iørefaldende melodier og genkendelige omkvæd/vers-strukturer, men alle har de den umiskendelige Faun Fables-kant, der kommer til udtryk gennem McCarthys skæve og charmerende fraseringer og makkeren Nils Frykdahls opfindsomme, overvejende akustiske arrangementer. Ep’en byder os 17 personlige, men stadig befriende jordnære minutter med moderne folk.