’The Hate U Give’: Amandla Stenberg er en urkraft i knyttet filmnæve mod racismen
»THUG LIFE!«
Som en lidt mere end gennemsnitlig fan af 90’er-hiphop hører 2Pacs stemme unægtelig sammen med de to ord. Dengang studsede jeg ikke over den dybere mening og troede bare, at det var endnu en del af gangsta-personaen.
Nu ved jeg, at det står for »The Hate U Give Little Infants Fucks Everybody«. Vidste du det? Hvis ikke er det en af grundene, men langt fra den eneste, til at se ‘The Hate U Give’, når den mandag kommer på lynvisit i biograferne landet over. Den går kun den ene dag.
16-årige Starr (Amandla Stenberg) bor med sin familie i det afroamerikanske kvarter Garden Heights og går på den (primært) hvide privatskole Williamson Prep. Hun har valgt at indrette sig kategorisk efter, hvilket miljø hun befinder sig i, for som hun siger om sin ‘hvide verden’: »Slang makes them look cool, slang makes me hood«.
Det er en balanceakt uden sikkerhedsnet, der bliver endnu mere kompliceret, da hun på nærmeste hold ser en barndomsven blive dræbt af en politibetjent under et trafikstop. Derefter er det, som om en kontakt bliver tændt i hendes hoved. De småracistiske aggressioner, som hun tidligere ikke har reageret på, begynder nu at irritere hende mere og mere, samtidig med at hun står med dilemmaet, om hun tør fortælle, hvad hun så den skæbnesvangre aften.
Politiet, hvor hendes egen onkel arbejder, ser, at hun holder lav profil. Og kvarterets narkokonge King (Anthony Mackie) vil have, at hun holder kæft med, at hendes dræbte ven, Khalil, arbejdede for ham. Der er intet værre for forretningen end et mediecirkus. At Starrs far tidligere har arbejdet sammen med King i den samme bande, og at King nu er papfar for Starrs storebror, giver affæren et underlæg, som er en græsk tragedie værdig.
Det hele udfoldes organisk og sømløst, blandt andet via en simpel voice-over fra Starr, der holder os i hånden uden at tale ned til os. Mod slutningen hamres moralen ind, så filmen næsten lige så godt kunne have skrevet den ud på et mellemskilt. Men til den tid er det til at leve med, ikke mindst på grund af præstationen fra teenagefænomenet Stenberg, som først slog igennem i ’The Hunger Games’ og nu leverer spil i Oscar-klasse. Hun er rå, hjerteskærende og kraftfuld.
Tårerne får frit løb. Afmagten ved tabet af en elsket kan alle nikke genkendende til, men den institutionelle uretfærdighed tilføjer et helt andet lag. Frygten og mistroen gennemsyrer karakterernes thug life. Hadets cyklus kan kun stoppes ved at sige, ’nok er nok, ikke mere had’.
Den er en simpel morale, men den ræsonnerer højt og tydeligt. ‘The Hate U Give’ gør ondt, men samtidig er der plads til, at håbet kan blomstre frem i sprækkerne på hadets betonfundament.
»Vi har masser af tid«, siger Khalil på et tidspunkt til Starr, men det passer ikke. Så se i hvert fald ’The Hate U Give’, inden det er for sent.
Kort sagt:
‘The Hate U Give’ er en knyttet næve i fjæset på racismen i USA – med en kraftpræstation af Amandla Stenberg i centrum.