The Ark

De er svenskere, har svenskergarn og fyrer den helst af i bar overkrop. Alligevel er det svært ikke at holde af The Ark, svært ikke at lette på smilebåndet og svært ikke at lade sig rive med.

The Ark brød igennem den skandinaviske lydmur tilbage i 2000 med debuten ‘We Are The Ark’, en energisk glamrock indsprøjtning, der siden blev fulgt op med ‘In Lust We Trust’ fra 2002.

‘State of The Ark’ er gruppens tredje og hidtil mest ambitiøse udspil. Det storladne og pompøse glamrock-udtryk er i nogen grad nedtonet til fordel for mere strømlinet og ligefrem powerpop, der i højt tempo kører ud af en regnbuefarvet tangent.
Ola Salo er fortsat det selvfikserede omdrejningspunkt med sin skingre falset og løse hoftevrid – nu tilmed flankeret af et par Hubba Bubba tyggende korpiger som support på flere af numrene.

Evnen til at kaste enkle, ligefremme og uhyre melodiøse kompositioner ud af det lyserøde ærme stortrives fortsat på ‘State of The Ark’ – det er ‘This piece of poetry is meant to do Harm’, ‘Clamour for glamour’ og førstesinglen ‘One of us is gonna die young’ alle tydelig bevis på.

‘State of The Ark’ balancerer dog på en hårfin balance. Enkelte steder truer boblen med at briste i lidt for meget hofte-tamburin, håndklap og falset. Bandets styrke har hidtil været den ironi, der var i både tekst og musik. Med så stramt et udspil, som ‘State of The Ark’ er, truer det ironiske glimt i øjet momentvis med at forsvinde i bestræbelserne på at ramme det perfekte album. Når det er sagt, så er det unægtelig svært ikke at hoppe med på vognen – selvom de er svenskere med langt garn og tilbøjelighed til bar overkrop…