Matt Sweeney & Bonnie ‘Prince’ Billy

“Well I have often said that I would like to be dead / In shark’s mouth”. Sådan åbner Bonnie ‘Prince’ Billy, a.k.a. Will Oldham, sit nyeste album, der er blevet til i samarbejde med vennen Matt Sweeney. Han har altså ikke forkastet sit ætsende sortsyn, og hvem kunne også ønske sig det?

Oldham har udfordret Sweeney til at skrive musik til en bunke af hans tekster, og partnerskabet er gnidningsløst. Sweeney har baggrund i bands som Chavez og Zwan, men i virkeligheden lyder ‘Superwolf’ som endnu et Oldham-album i rækken af dystre, lavmælte folk-udgivelser.

Lyden er dog en tand mere rå end på de seneste to Bonnie ‘Prince’ Billy-album, ‘Ease Down the Road’ og ‘Master and Everyone’. Der er ikke megen perkussion, så den sørgmodige tåge drives frem af Sweeneys elektriske guitar, der ikke er bange for at udmærke sig i pompøse soli. Store harmonier finder også vej til det ellers skrabede lydunivers på ‘Goat and Ram’, men ellers er det middle-of-road Oldham det her.

Bedst er singlen ‘My Home is the Sea’, ‘Bed Is For Sleeping’ og den langstrakte ‘Blood Embrace’, hvor, hvad der lyder som en hjerteskærende scene fra en sort/hvid film, flettes ind i sangen, imens en simpel guitarfigur nænsomt kærtegner replikkerne.

Der er ikke meget nyt under månen i Oldhams natteunivers, og det er ikke nødvendigvis en anke. Men hans skæve stemme smelter næsten for fornemt sammen Sweeneys krystalklare vokal, og man tager sig i at ønske, at de to ikke var helt så gode venner.