Tingsek

Kan man kombinere urbanamerikansk neo-soul med svensk singer/songwriter-baseret pop? Ja, ifølge Magnus Tingsek er det i hvert fald ikke noget problem. Men med ‘Restless Soul’ overbeviser han næppe mange.

Tingseks musik er i virkeligheden ikke den genreblanding, som han så tydeligt selv ønsker, den skal være, men snarere en skiftevis søgen efter det smukke i singer/songwriter-traditionen og den funky lyd af D’Angelo og Stevie Wonder. Men hvor Tingsek kunne have brugt genrernes forskelligheder i et samspil, fungerer de i stedet nærmere som et modspil til hinanden. Det væsentligste problem er dog ikke den tvetydige form, men snarere det lidt triste indtryk af en mand som i virkeligheden helst vil være en klassisk popsmed, men som ganske enkelt ikke magter det. Både på ‘Good vs. Bad’ og ‘All Is Going to Be Fine’ fornemmer man en ivrighed efter det vedhængende refræn, men også en personlig uforløsthed over at det aldrig rigtig bliver til noget.

Tingsek kunne utvivlsomt skabe sig en niche som Sveriges største soulman, hvis han satsede helhjertet på at gå D’Angelo, Maxwell og de andre store inspirationskilder i bedene, hvilket numre som ‘Something Special’ og ‘Six Years’ også er fine eksempler på. Men albummet vil på én gang både være funky, inderligt og catchy, og her har Tingsek ganske enkelt overmatchet sig selv.