The Black Keys

Dan Auerbach og Patrick Carney er to hvedemelshvide knægte fra Ohio, der sammen spiller kulsort og grum blues som The Black Keys. Deres femte album var oprindeligt tiltænkt Ike Turner som et slags comeback for rockens gudfader. Desværre nåede manden at dø, inden sangene havde forladt skitseblokken, og duoen har i stedet færdiggjort albummet selv i teamwork med den hyperproduktive lydguru Danger Mouse.

Der hviler en fornemmelse af deja-vu over ‘Attack & Release’. Et spøgelse, som tydeligst manifesterer sig på lukkeren ‘Things Ain’t Like They Used to Be’ – i alle henseender er et smerteligt ekko af Beatles-klassikeren ‘Don’t Let Me Down’. ‘Psychotic Girl’ kunne sagtens have passet ind i Mark Sandmans Morphine-sangbog, og på den hidsige hitkandidat ‘Strange Times’ undgår man næppe at hive White Stripes-sammenligningerne ud af klichéernes støvede mølpose.

Det forhindrer ikke albummet i at være et umådelig fornøjeligt bekendtskab, for sangene leveres i en sjælden saftig og sjælfuld eksekvering, der drypper af blod, sved og hårdt optjente tårer. Små gospel-elementer titter dog også igennem de tordnende skyer af koboltblå guitar og gør sit til at overstråle mere trivielle passager.

Det er også et værk, som bestemt er sin oprindelige præmis værdigt. Det kunne have været en smuk svanesang for Turner men er nu i stedet muteret til et udspil, som fuldt ud måler sig med The Black Keys’ øvrige output. Og det er slet ikke så tosset.