The Leisure Society

Der er nogle bands som for eksempel Wilco og Death Cab For Cutie, der simpelthen lyder så konventionelt inden for de rammer, de selv opstiller. Men alligevel er der et eller andet uforklarligt sublimt, som løfter musikken ud af banaliteten. Uden de store armbevægelser formår disse ganske få gudsbenådede bands med konventionens formsprog at overskride det konventionelle. Og det er denne status britiske The Leisure Society bejler til med deres debutalbum ‘The Sleeper’. Dermed også sagt, at debutskiven ikke bare er to gode singler og så en tung omgang fyldtracks, men derimod en skive der holder niveau hele vejen igennem.

Det syv mand høje band har begået en mere end bare solid skive, båret af gode melodier og af ren kærlighed som man kender det bedst fra 1960’erne. På mange måder ligger The Leisure Society i direkte forlængelse af folkrockens fuldskæg, men udtrykket hos de britiske debutanter er, selvfølgelig kan man mene, meget mere britisk og afmålt end hos eksempelvis højstemte Fleet Foxes, om end førstesinglens titel ‘The Last of the Melting Snow’ lyder som et ekko af amerikanernes naturbårne højromantik. The Leisure Society er dog langt mere subtile og diskrete end Fleet Foxes, men ikke dermed sagt mindre ambitiøse – bare mere britiske.