Danton Eeprom

Den elektroniske musik må for alvor siges at være den, der har taget musikindustrien i hånden og ført den ind i det nye årtusinde. Ikke blot som nattelivets pulserende hjertebanken, også hiphop og rock lægger sig mere og mere op af den kliniske genre. Og netop mellem de to genrer, rock og techno placerer Danton Eeprom sig blødt med sin debut. Alt for blødt – og derfor også meget anonymt.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal stille op med denne udgivelse. På ‘Thanks For Nothing’ og ‘Give Me Pain’ får man serveret to analoge rocknumre med en snert af Beck over sig. Men allerede fra tredje skæring vender den engelske dj tilbage til sin vanlige lyd, den underspillede og stilistiske electronica eller minimal techno om man vil. Var det ikke fordi denne genre er så udpint, havde jeg muligvis haft bare en smule glæde af at sætte ‘Yes Is More’ på anlægget.

Det er som om, Eeprom prøver at tilegne sig Berlins lyd, samtidig med at han vil være på bølgelængde med Detroits techno-pionerer og også spiller lidt på de gamle Madchester-dyder. Det bliver alt sammen meget kunstigt. Problemet er kort sagt, at det aldrig bliver energisk nok til at være festligt, melodisk nok til at være fængende eller eksperimenterende nok til at være interessant.