Rusko

Ethvert fejlskud kan reddes af en ordentlig røvfuld bas! Det er konklusionen efter endt gennemlytning af dubstep-kronprinsen Ruskos debutalbum. En del dubstep-puritanere vil dog sikkert betvivle genialiteten, der ligger gemt i den fandenivoldske flabethed, med hvilken Rusko konstant brager psykotisk tunge basgange ind i hvert eneste lille tilløb, han gør til at gå pop.

Listen over indvendinger er dog lang: Hvorfor den overdrevne brug af auto-tune-vokaler? Hvorfor rode Dirty Projectors-sangerinden Amber Coffman ind i en basfikseret opdatering af UK Garage på ‘Hold on’? Hvorfor lave ‘You’re on My Mind Baby’, der lyder mistænkeligt tæt på at have samplet Chicanes trance-klassiker ‘Don’t Give Up’? Det enkle svar er: Fordi det virker. Og fordi det er lavet til at flå dansegulve og lydsystemer op med rødderne.

Der er ingen fine manerer her. Der venter ingen sofistikerede lytteoplevelser, som man kender det fra anmelderdarlings som Burial eller 2562. Det her er ren kompromisløs basmusik til folket. Timbaland og Pharell må sidde og græmmes på den anden side af Atlanterhavet. Har de brug for lidt inspiration, bør de lytte et par gange til et nummer som ‘I Love You’.

Det skal dog nævnes, at Rusko aldrig topper sin egen nyklassiker ‘Cockney Thug’, og at det ville have klædt ham gevaldigt, hvis han havde givet den fladpandede rapper Redlight sparket på ‘Scarewear’. Savner du til gengæld et fuldblods partyalbum, der gør tøserne våde og fyrene vilde, er dine bønner blevet hørt.