Henover weekenden gik filmatiseringen af ’Breaking Bad’ fra rygtebasis til færdigoptaget film med trailer, titlen ’El Camino’ og premieredato på Netflix 11. oktober.
Indtil videre er det kun Aaron Pauls Jesse Pinkman, fans kan vide sig sikre på som hovedrollen i den kommende film, da resten af castet ikke er bekræftet. Filmens manuskript er skrevet og instrueret af seriens skaber Vince Gilligan.
Da serien sluttede i 2013, troede Paul og alle andre på settet, at ’Breaking Bad’ var et færdigt kapitel. Overraskelsen var derfor stor, da han blev præsenteret for manuskriptet til filmatiseringen, forklarer han i et interview med The New York Times:
»Det er et kapitel af ’Breaking Bad’, jeg ikke anede, jeg ville have. Og nu hvor jeg har det, så er jeg så glad for, at det findes… Jeg var mundlam i 30 eller 60 sekunder [efter at have læst manuskriptet]. Jeg var bare helt fordybet i mine tanker. Som den fyr, der spillede fyren, var jeg bare så glad for, at Vince havde lyst til at tage mig med på den her rejse«.
At dømme efter skuespillerens udtalelser, kan man godt tillade sig at have høje forventninger til ’El Camino’. På Twitter skriver han nemlig også følgende:
»Vince [Gilligan] har bare sprængt rammerne for det her projekt både på papiret og på kamera. Så begejstret for at verden endelig kommer til at se det her stykke filmhistorie«.
Men hvad er der sket med Jesse Pinkman efter seriens finale, hvor han ræsede fra nynazisterne i en Chevrolet El Camino? Han er blevet holdt fanget i et bur og terroriseret til at fremstille meth, lyder rygterne i traileren.
Aaron Paul har selv lagt op til, at man kan forvente en Jesse sine følelsers vold. Han delte et klip på Twitter, med sin egen legendariske monolog til Walter White, om hvordan han har smadret hans liv, som opvarmning, og noget tyder altså på, at det er en scene, der er vigtig at gense forud for den kommen de film:
Cats out of the bag…and the bag is in the river. Here’s a moment from Breaking Bad to slowly prepare you all for what’s to come. #BreakingBad #Netflix #Elcomino ⚗️??? https://t.co/q3VdCCLxZe
— Aaron Paul (@aaronpaul_8) 25. august 2019
Læs også: Aaron Paul – »Jeg troede man kunne brænde op i evigheden«
Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år