The Concretes

Lad det være sagt fra start: Den tidligere The Concretes-frontkvinde Victoria Bergman er ikke savnet. Da hun forlod det stockholmske orkester, fik trommeslager Lisa Milberg opgaven som frontkvinde, hvilket hun bestemt er vokset med på sit andet forsøg. Hendes nærværende og melankolske vokal er gennem alle ti skæringer fantastisk smuk.

The Concretes løfter i samlet flok, og med et otte mands-orkester er der både styrker og svagheder i denne arbejdsmetode. Den simple og gode melodi bliver i den grad fanget på flere af numrene, desværre bliver det til tider for demokratisk.  Numre som ‘What We’ve Become’ og ‘Knck Knck’ har for mange ideer og mister fokus i forhold til den egentlige mission. En anden ulempe ved denne store bandkonstellation er, at alle vil høres, hvilket den flade discoballon ‘I Wish We’d Never Met’ er et negativt pragteksempel på.

Heldigvis rammer de også noget fantastisk. ‘All Day’ er en cool indiekusine til discohittet ‘Murder on the Dancefloor’ og den ultimative morgenfestsang. Åbningsnummeret ‘Good Evening’ har en funky, men rolig synergi imellem Lisa og resten af bandet og kan klart anbefales som soundtrack til en efterårssøndag i skoven, og i takt med at den gåtur udvikler sig, kan man passende drømme sig ind i mødet med årets første spæde snefnug på popperlen ‘Sing For Me’.