Zomby

»Are you done mixing yet?«, spurgte et lettere flabet vokalsample på åbningsnummeret på ‘Where Were U in ’92?’, Zombys debutalbum fra 2008. Sjovt nok kastede den anonyme producer sig herefter ud i 40 minutters sammenflydende basmusik med polerede overgange og dubstep-horn ad libitum. Nu er Zomby dog færdig med at mixe. På den nye opfølger er festen gemt væk til fordel for et mere indadvendt og eftertænksomt lydbillede.

‘Dedication’ er på mange måder alt, hvad ‘Where Were U in ’92?’ aldrig var. Størstedelen af albummet består af små kollager, der sjældent varer længere end tre minutter, og hvor debutalbummet havde speederen i bund, dvæler ‘Dedication’ ved de stemningsfyldte øjeblikke, Zomby formår at skabe. Det er imponerende, specielt fordi 14 instrumentale numre og to tracks med vokalhjælp fra Panda Bear og en samplet russisk sangerinde lyder som opskriften på en ensformig affære. Det bliver det bare aldrig.

I stedet byder albummet på en bred palet af stemninger, som spænder fra klavermelodierne på ‘Basquiat’ til Mosca-spejlingen ‘Digital Rain’. Hvis debuten var festen, er opfølgeren gåturen hjem fra efterfesten, med alt hvad det indebærer af digital regn og humørsvingninger. Det er ikke et sted, man havde regnet med at finde Zomby, men så længe produktioner og stemninger bliver ved med at komplimentere hinanden, er der ingen grund til at vende om.